Dobbelt væsentlighedsanalyse: Hvilke trin og kilder kan danske virksomheder bruge?

Hvad en dobbelt væsentlighedsanalyse kan bruges til

En dobbelt væsentlighedsanalyse – DMA – identificerer de bæredygtighedsområder, en virksomhed skal rapportere om. Områderne står i ESRS, som EU-Kommissionen har vedtaget. Vurderingen bygger på forretningsmodellen og værdikæderne.

Virksomheden rapporterer kun om væsentlige områder – ikke ESRS'er eller enkeltområder, der ikke er væsentlige. Analysen viser både, hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker virksomheden.

Den skal identificere påvirkninger, risici og muligheder i hele værdikæden over korte, mellemlange og lange horisonter. Ifølge Dansk Erhverv kan den forme strategier, der skaber værdi for både virksomheden og den bæredygtige udvikling. Sustinia kalder den fundamentet for ESG-regnskab, prioriteringer og strategier.

PwC's partner og leder af Sustainability fremhæver, at dobbelt væsentlighedsanalyse hjælper med at sætte fokus på, hvad virksomheder skal rapportere på.

Analysen er et krav for virksomheder, der rapporterer efter CSRD og ESRS. Alle store og børsnoterede virksomheder er omfattet af CSRD og skal derfor lave en DMA, mens ikke-børsnoterede SMV'er ikke er omfattet. Størrelsesgrænserne i reglerne kan afklare tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet.

De fire trin er: Afgræns analysen og forstå forretningsmodellen. Kortlæg interessenter og indvirkninger, risici og muligheder. Vurder og prioritér emnerne i en væsentlighedsmatrix. Dokumentér metoden, rapporter resultatet og omsæt til handling.

De danske kilder er ESG Danmark, Sustinia, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen, Virksomhedsguiden, IDA, SCM/CSR.dk, PwC og Beierholm. De dækker forberedelse, kortlægning, vurdering, dokumentation og rapportering.

DMA indgår i en bredere ESG-dagsorden i dansk erhvervsliv. Beierholm peger på PPWR, der gælder nu, og på, at det er dyrt at gøre ingenting (1. september 2026). Samme sted beskrives EcoVadis' vej fra pynt til praksis (19. august 2026) og tredjepartsverificering af klimaoplysninger som det næste konkurrencekrav (19. august 2026).

Påvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed – de to sider af analysen

Dobbelt væsentlighed dækker to perspektiver. Påvirkningsvæsentlighed (impact materiality) handler om, hvordan virksomheden påvirker samfundet – klima, miljø og mennesker.

Finansiel væsentlighed (financial materiality) vurderer, hvad der har betydning for virksomhedens udvikling, indtjening, resultat og pengestrømme. ESG Danmark kalder retningerne »indefra og ud« og »udefra og ind«. Finansiel væsentlighed omfatter også virksomhedens stilling, kapitalomkostninger og adgang til finansiering – vurderet over korte, mellemlange og lange tidsspand.

Et bæredygtighedsemne er dobbelt væsentligt, hvis det er betydningsfuldt fra et indvirkningsperspektiv, fra et finansielt perspektiv – eller begge. Det behøver altså ikke score højt i begge perspektiver for at komme med i analysen.

Eksempler konkretiserer forskellen. Beierholm nævner skader på naturen eller overtrædelser af menneskerettigheder som påvirkningsvæsentlighed. Risiko for tab af omdømme ved korruption eller indførelsen af nye CO2-afgifter er finansiel væsentlighed.

Sustinia peger på stigende energipriser, ressourceknaphed og ændret lovgivning som finansielle faktorer. Samme emne kan optræde i begge perspektiver: CO2-udledning er både en påvirkning af omgivelserne og en finansiel risiko i form af en mulig CO2-afgift.

Start med at afgrænse analysen og forstå forretningsmodellen

Ifølge ESG Danmark skal væsentlighedsanalysen først forberedes og scopes. Det kræver kortlægning af forretningsmodellen, værdikæden og de påvirkede interessenter. Derefter fastlægges vurderingens omfang og væsentlighedsniveauer, som er med til at bestemme, hvordan interessenterne skal involveres.

Kortlægningen af værdikæden bør gå fra råvareindkøb til kundeoplevelse. Det viser, hvor i kæden bæredygtighedspåvirkningerne og de finansielle risici og muligheder opstår, og hvilke led der er relevante for den videre analyse.

Afgrænsningen skal også forholde sig til tid og niveau. ESRS-vurderingen har tre tidshorisonter: kort, mellemlang og lang. Væsentlighedsniveauerne fastlægger grænsen mellem emner, der skal rapporteres på, og emner, der ikke skal.

Ifølge Beierholm er dataindsamling og rapportering faseforskudt: Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte indsamlede data i 2024 og rapporterede i 2025. Andre store virksomheder med over 250 ansatte og deres datterselskaber indsamler data i 2025 og rapporterer i 2026. Børsnoterede SMV'er indsamler data i 2026 og rapporterer i 2027.

I praksis betyder scoping, at din virksomhed skriftligt beslutter, hvilke dele af værdikæden – opstrøms, egen drift og nedstrøms – hvilke forretningsaktiviteter og hvilke tidshorisonter analysen dækker, og hvilke interessenter der inddrages i hvilket omfang.

Krav og tidsplan for dobbelt væsentlighedsanalyse i Danmark

Kortlæg interessenter og indvirkninger, risici og muligheder

Næste trin er at kortlægge indvirkninger, risici og muligheder – IRO'er (Impacts, Risks and Opportunities). ESG Danmark understreger, at det kræver involvering af interne interessenter og eksperter til at validere virksomhedens påvirkninger, risici og muligheder.

Påvirkningerne skal identificeres, uanset om de er faktiske eller potentielle, positive eller negative, og om de rammer mennesker eller miljø over korte, mellemlange eller lange tidsspand.

IDA anbefaler at tage afsæt i både intern og ekstern stakeholderdialog, når ESG-emnerne identificeres, og at bruge rammeværker som GRI, SASB og CSRD til at sikre dækning af de væsentlige områder.

Interessentlisten omfatter typisk medarbejdere, leverandører, kunder, ejere og investorer, lokalsamfund samt NGO'er og myndigheder. Sustinia peger på interviews, spørgeskemaer og workshops som metoder til inddragelse.

En simpel opstilling kan holde styr på sammenhængene mellem de to perspektiver. Sustinia viser en skabelon med tre kolonner – ESG-emne, påvirkning på omgivelser og påvirkning på virksomheden – og eksemplerne CO2-udledning (høj påvirkning af omgivelser, risiko for CO2-afgift), arbejdsmiljø (mellem påvirkning, fastholdelsesudfordringer) og databeskyttelse (lav påvirkning, risiko ved cyberangreb).

Kortlægningen bør dække både fysiske forhold som CO2-udledning og vandforbrug og sociale forhold som mangfoldighed, ligestilling og menneskerettigheder. Den bør beskrive, hvordan hvert emne kan være en risiko eller en mulighed for virksomheden.

SCM/CSR.dk har samlet erfaringer fra virksomheder, der har gennemført dobbelt væsentlighedsanalyse. De kan bruges som spejling, inden listen af IRO'er låses.

Vurder og prioritér emnerne i en væsentlighedsmatrix

Ifølge ESG Danmark vurderes påvirkningsvæsentlighed ud fra konsekvensernes omfang, indvirkningens omfang og virkningens uoprettelige karakter. En negativ påvirkning, der er svær eller umulig at genoprette, vejer tungere.

Finansiel væsentlighed vurderes efter sandsynligheden for, at risikoen eller muligheden indtræffer, og størrelsen af de potentielle finansielle virkninger. Begge kriterier skal belyses, inden et emne placeres i matrixen.

Et emne med stor potentiel finansiel effekt, men meget lav sandsynlighed, placerer sig anderledes end et emne med mindre effekt, der til gengæld er sandsynligt.

Sustinia anbefaler at score hvert emne på to akser – samfundsmæssig betydning (impact) og forretningsmæssig betydning (finansiel risiko) – og derefter plotte emnerne i matrixen.

IDA beskriver samme greb: Emnerne rangeres efter finansiel og påvirkningsmæssig væsentlighed og visualiseres i en væsentlighedsmatrix, der viser, hvor virksomhedens ressourcer bør prioriteres.

Derefter udvælges og plottes de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i figuren. Resultatet er en prioriteret liste, hvor de væsentligste emner er dem, der efter de fastlagte niveauer overskrider tærsklerne i et eller begge perspektiver – og dermed skal med i rapporteringen.

Eksempler på dobbelt væsentlige ESG-emner

Dokumentér metoden, rapporter resultatet og omsæt til handling

Til sidst skal der rapporteres, og både metode og resultater skal dokumenteres. ESG Danmark fremhæver, at arbejdet kræver samarbejde mellem virksomhedens nøglemedarbejdere.

Øvelsen giver især mindre virksomheder uden tidligere erfaring på området et indgående kendskab til egen forretning.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon og vejledning, der kan hjælpe med arbejdet, som for mange virksomheder er en omfattende proces. Dokumentationen bør følge skabelonen, så metoden bag vurderingen, de anvendte væsentlighedsniveauer og udvælgelsen af IRO'er kan genfindes af læseren.

Resultatet afgrænser rapporteringen: Kun emner, der er vurderet væsentlige, skal med – både når ESRS'er vælges, og når de enkelte datapunkter inden for dem udvælges.

IDA beskriver, hvordan analysen omsættes til handling i fire trin: identificér ESG-emner med dobbelt væsentlighed, prioritér de mest kritiske faktorer, fastlæg KPI'er, og integrér ESG i virksomhedens strategi.

Eksempler på KPI'er: på miljøområdet CO2-udledning pr. produktenhed, energiforbrug fra vedvarende kilder, vandforbrug og affaldsreduktion; på det sociale område medarbejdertilfredshed, ligestilling i ledelsen, arbejdsulykker og leverandørers menneskerettighedsoverholdelse; på governance-området andel af bestyrelsesmedlemmer med ESG-kompetencer, anti-korruptionsinitiativer og transparens i ESG-rapporteringen.

Prioriteringen i matrixen begrunder de efterfølgende valg: Ressourcer og KPI'er bør knyttes til de emner, der ligger øverst i begge perspektiver, mens ikke-væsentlige emner holdes ude af rapporteringen i stedet for at blive beskrevet halvt.

Danske kilder og værktøjer, der kan støtte hvert trin

Til forberedelse og scoping findes ESG Danmarks værktøjsside, der trin for trin beskriver forberedelse, kortlægning af indvirkninger, risici og muligheder, selve vurderingen og den afsluttende dokumentation og rapportering.

Sustinia tilbyder en trin-for-trin-guide med en skabelon, som SMV'er kan bruge til at stille ESG-emner op mod påvirkningen af omgivelserne og af virksomheden.

Til forståelsen af begreber og rammer kan Dansk Industris side om dobbelt væsentlighedsanalyse bruges. Den forklarer impact materiality og financial materiality, hvornår et emne opfylder kriterierne for dobbeltvæsentlighed, og hvordan ESRS afgrænser rapporteringen.

Dansk Erhvervs nyhed fra maj 2024 opsummerer, hvordan en analyse kan se ud, hvem der er omfattet, og henviser til Erhvervsstyrelsens skabelon og vejledning samt til Virksomhedsguiden, hvor SMV'er kan finde de vigtigste principper.

Til overgangen fra analyse til handling findes IDA Learnings artikel fra februar 2025 om at prioritere ESG-initiativer, vælge KPI'er og integrere ESG i strategien; SCM/CSR.dk's artikel med virksomheders egne erfaringer med dobbelt væsentlighedsanalyse; PwC's perspektiv på analysen som det første skridt i CSRD-rapporteringen; og Beierholms beskrivelse af krav, tidslinjer og rådgivning om dataindsamling, projektledelse og rapportering.

Er du SMV? Sådan kan du komme lettere i gang

Er du en ikke-børsnoteret SMV, er der ikke krav om at lave en dobbelt væsentlighedsanalyse. Ifølge Dansk Erhverv kan der stadig være klare fordele ved at begynde: Analysen kan prioritere virksomhedens bæredygtige indsatser, og hjælp til de vigtigste principper findes på Virksomhedsguiden.

Erhvervsstyrelsens skabelon og vejledning kan også bruges, selvom analysen ikke er lovpligtig for dig.

Sustinia peger på, at mange små og mellemstore virksomheder møder stigende krav og forventninger fra omgivelserne, og at metoden afhænger af virksomhedens størrelse, branche og modenhed.

Deres tilgang følger typisk disse trin: kortlæg værdikæden og identificér interessenter, identificér ESG-påvirkninger, risici og muligheder, og vurder væsentlighed i en matrix.

Børsnoterede SMV'er er derimod omfattet: Ifølge Beierholm indsamler de data i 2026 og rapporterer i 2027, og fra 2026 omfatter CSRD også børsnoterede små og mellemstore virksomheder.

For en ikke-børsnoteret SMV er den praktiske gevinst ved analysen derfor primært at kunne svare på kunders, bankers og investorers spørgsmål om, hvilke bæredygtighedsområder virksomheden har vurderet som væsentlige, og hvorfor.