Bæredygtighedskrav i dansk erhvervsliv: Rapportering, indkøb og dokumentation

Bæredygtighedskrav i dansk erhvervsliv: Hvad skal du forholde dig til?

Bæredygtighedskrav er et grundvilkår for danske virksomheder. Ifølge Dansk Industri (DI) ændrer rapporteringen sig markant, når de nye krav til bæredygtighedsrapportering træder i kraft – forventeligt fra og med 2024.

Kravene rammer ikke kun store virksomheder, men også deres leverandører. Dansk Erhverv støtter alle danske virksomheder i den bæredygtige omstilling og i at opfylde de nye krav.

Den grønne omstilling er samtidig en enorm forretningsmulighed, hvis virksomhederne positionerer sig rigtigt (Concito). E-commercevirksomheder, der går foran med en bæredygtig omstilling, står godt til at tiltrække og fastholde både kunder og medarbejdere (DI).

ESG og bæredygtighed: Rammer, begreber og værdikædepres

ESG og bæredygtighed hænger sammen, men er ikke det samme. ESG er en ramme, som virksomheder bruger til systematisk at arbejde med miljø, sociale forhold og ledelse; bæredygtighed er det bredere mål. Forkortelsen står for Environmental, Social and Governance og dækker kriterier, der måler, hvordan en virksomhed eller organisation påvirker og håndterer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. Kriterierne kan variere efter branche, sektor og marked.

Eksempler: Miljø og klima handler om, hvordan virksomheden påvirker og beskytter miljøet – fx ved at mindske udledningen af drivhusgasser, spare på energi og vand, genbruge og håndtere affald samt fremme biodiversitet og økosystemer. Sociale forhold handler om, hvordan virksomheden behandler medarbejdere og samarbejder med kunder, leverandører og lokalsamfund – fx fair løn og arbejdsforhold, diversitet og inklusion samt respekt for menneskerettigheder. Ledelse og governance handler om, hvordan virksomheden ledes og styres – fx en klar og etisk vision og mission, god og transparent rapportering og revision samt overholdelse af lovgivning og regulering.

ESG blev først især brugt af investorer, men i dag anvender kunder, leverandører, långivere, myndigheder og andre interessenter det også til at forstå virksomheders indsats for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Krav i værdikæden vandrer fra store virksomheder ned til underleverandørerne.

ESG-kriterier: Miljø, sociale forhold og ledelse

Rapportering: Hvad kræver dokumentationen – og hvem rammes?

Bæredygtighedsrapportering skal understøtte den bæredygtige omstilling (DI). I Green Deal-aftalen har EU-Kommissionen besluttet, at alle store virksomheder fra og med 2024 skal rapportere om deres arbejde med den bæredygtige omstilling. Det omfatter også værdikæden, hvor der skal rapporteres om forbrug, udledninger m.v.

En nyhed er, at rapporteringskravene også dækker sociale forhold, oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund og oplysninger om selskabsledelse (DI).

Hvem rammes? ESG-rapporteringskravet omfatter først og fremmest de største virksomheder, men de fleste virksomheder bliver berørt – direkte eller indirekte som leverandør til en stor virksomhed (DI). Dansk Erhverv peger på, at virksomheden informerer omverdenen i års- og bæredygtighedsrapporter. DI har lanceret en ESG & Bæredygtighedsportal, der samler og strukturerer viden, gode værktøjer og rådgivning til medlemsvirksomhederne, så de kan komme godt i gang eller godt videre med ESG og bæredygtighedsrapportering (CSR.dk). Virksomhedsguiden.dk giver et overblik over de vigtigste lovkrav til virksomheders bæredygtighedsarbejde, hvornår de træder i kraft, og hvem der er omfattet.

Bæredygtige indkøb: Krav, kriterier og offentlige udbud

Dansk Industri (DI) opfordrer det offentlige til at tænke bæredygtighed mere ind i indkøb og udbud. DI's mål er, at 80 % af alle offentlige vareindkøb skal være bæredygtige i 2025. Kommuner, regioner og stat køber årligt varer for over 80 mia. kr., og mere bæredygtige indkøb er derfor nødvendige for Danmarks grønne omstilling.

Sammen med leverandørvirksomhederne til det offentlige har DI lavet en plan med 20 konkrete forslag, der skal sætte bæredygtighed i centrum for alle indkøb. Ifølge DI's udspil skal offentlige indkøb opfylde seks bæredygtighedskriterier: 1) Indkøbet tager afsæt i EU's grønne indkøbskriterier og eksempelvis kravene bag mærkeordninger som EU-blomsten. 2) Indkøbet bygger på totaløkonomi, hvor produktets levetid og driftsomkostninger indregnes. 3) Indkøbet inddrager overvejelser om – og eventuelt konkrete krav til – produktets efterbrugsfase. 4) Udbuddet vægter kvalitet i evalueringen af tilbud. 5) Udbuddets indledende markedsdialog fokuserer på at optimere logistiksetup'et for vareleveringen. 6) Kontrakten indeholder en innovationsklausul, der tilskynder til partnerskab om løbende forbedringer i driften og indkøbets grønne profil, herunder CO2-udledning.

DI's survey blandt de største vareleverandører til det offentlige viser, at 80 % af de adspurgte mener, at det offentlige ikke køber grønt og bæredygtigt ind i dag. 90 % svarer, at de gerne ser, at det offentlige vægter bæredygtighed og grønne krav højere. Leverandørerne oplever, at det offentlige i høj grad vægter anskaffelsesomkostninger, mens fx bortskaffelsesomkostninger og efterbrugsfasen sjældent inddrages i udbud.

Indkøb driver krav til leverandørerne, fordi mange virksomheder er afhængige af det offentlige som kunde. Deres produktudvikling afhænger derfor af det offentliges efterspørgsel. Hvis bæredygtighed ikke vægtes i udbud, risikerer en virksomhed at tabe vigtige kontrakter i en grøn omstilling, fordi bæredygtighed kan koste. DI mener derfor, at det offentlige er nødt til – i det mindste at være med til – at gå forrest og stille grønne krav i udbuddene.

"Et snævert fokus på grønne krav til selve produkterne, som det offentlige indkøber, er utilstrækkeligt. Logistik, kontraktkrav, totaløkonomi, indkøbs- og forbrugsmønstre samt fasen, hvor produktet ikke længere kan bruges skal indtænkes, hvis vi for alvor skal levere bæredygtige offentlige indkøb," siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Dansk Erhverv arbejder for at styrke offentlig-privat samarbejde med fokus på bæredygtighed. En målrettet indsats for bæredygtige og klimarigtige offentlige indkøb har positiv klimaeffekt og kan skabe nye grønne løsninger og virksomheder, der fremtidssikrer Danmarks internationale konkurrenceevne.

Statistiske oplysninger om bæredygtighed i det danske erhvervsliv

• 80 % af offentlige vareindkøb skal være bæredygtige i 2025 — 80%

Dokumentation i leverandørkæden: Data, transparens og ansvar

Når bæredygtighed skal dokumenteres i leverandørkæden, handler det om at kunne fremvise data og praksis i hele værdikæden.

Ansvarlige leverandørkæder fra A-Z styrker virksomhedernes vækst og konkurrencekraft, gør forbrugerne trygge og øger tilliden mellem leverandører og virksomheden (Dansk Erhverv). Dansk Erhverv viser vejen til at nå i mål med ansvarlige leverandørkæder.

I praksis kræver det typisk, at man kortlægger værdikæden, finder de relevante data og indhenter dokumentation fra leverandørerne.

Grøn omstilling som strategisk løft: Fra compliance til konkurrencekraft

Bæredygtighedskrav bør løftes ind i en større strategisk ramme. Concito peger på, at den valgte ramme for fremtidens industri både skal bidrage til de danske klimamål og til den europæiske vision for Industri 5.0. Industri 5.0 sætter mennesket, bæredygtighed og robusthed i centrum for industriens udvikling.

Fremtidens virksomheder skal kunne forene teknologiske løsninger med at indfri samfundets stigende krav om klimaansvar, modstandsdygtighed og sociale værdier (Concito). Den danske industri skal ikke blot sikre konkurrencekraft, men også bidrage til at opfylde de nationale klimamål og blive mere ressourceeffektiv. Øget geopolitisk usikkerhed har sat fokus på forsyningssikkerhed, adgang til knappe ressourcer, konkurrenceevne og behovet for robuste værdikæder.

Det udfordrer forretningsmodellerne, men den grønne omstilling er samtidig en enorm forretningsmulighed, som virksomhederne kan vinde på, hvis de positionerer sig rigtigt (Concito). Virksomhederne spiller en afgørende rolle for at sætte kursen mod en klimapositiv fremtid. Det kræver, at de løfter blikket fra den daglige drift og tør arbejde med fremtidsvisioner og langsigtet strategisk planlægning, der forbinder klimaambitioner med konkurrencedygtig forretningsudvikling.

Dansk Erhverv fremhæver, at danske virksomheder er i front med bæredygtige løsninger, og at Danmark er et globalt udstillingsvindue inden for bæredygtighed. Når virksomheder handler ansvarligt, skaber det både en bæredygtig fremtid og nye forretningsmuligheder. Det forudsætter de rigtige rammevilkår og politisk handlekraft. For e-commercevirksomheder peger DI på, at de, der går foran med en bæredygtig omstilling, står i en god position til at tiltrække og fastholde kunder og medarbejdere.

Kom i gang: Praktiske skridt for danske virksomheder

Et første skridt kan være at skabe overblik over, hvilke krav der gælder, og hvordan de påvirker din virksomhed. Virksomhedsguiden.dk har en side med overblik over de vigtigste lovkrav til virksomheders bæredygtighedsarbejde, hvornår de træder i kraft, og hvem der er omfattet.

Tag de danske erhvervsorganisationers værktøjer i brug. DI's ESG & Bæredygtighedsportal samler og strukturerer viden, gode værktøjer og rådgivning til medlemsvirksomhederne, så de kan komme godt i gang eller godt videre med ESG og bæredygtighedsrapportering (CSR.dk). Dansk Erhverv har en bæredygtighedsportal med råd og vejledning om grøn omstilling, bæredygtighedsrapportering, grønne udbud, diversitet og inklusion.

Kortlæg værdikæden. Afklar hvilke data og hvilken dokumentation der er nødvendig, og indhent oplysninger fra leverandører og samarbejdspartnere.

Forbered rapporteringen. Etabler en fast proces til at indsamle og kvalitetssikre data, så arbejdet kan dokumenteres løbende.

Integrér bæredygtighedskriterier i indkøb og udbud. Brug de seks bæredygtighedskriterier fra DI's udspil som tjekliste, når der stilles grønne krav.

Brug markedsdialog og samarbejde. Concitos analyse kan tjene som faglig ramme for strategisk arbejde med den grønne omstilling og Industri 5.0, herunder fem krydspres på tværs af politik, regulering, marked og samfund.