Bæredygtighedskrav i dansk erhvervsliv: Rapportering, indkøb

Bæredygtighedskrav i dansk erhvervsliv: Rapportering og indkøb

De nye krav om bæredygtighedsrapportering kommer fra EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD. Erhvervsministeren fremsatte den 7. februar 2024 forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven m.fl., der implementerer CSRD i dansk lovgivning (Dansk Erhverv). Dansk Erhverv oplyser, at der er sket meget på bæredygtigheds- og rapporteringsområdet de seneste år, hvor direktiver er blevet rullet ud, sat på pause og udskudt (Dansk Erhverv).

De nye krav om bæredygtighedsrapportering kommer fra EU og skal understøtte en bæredygtig omstilling inden for både miljø og sociale forhold samt selskabsledelse (DI).

To tal styrer området: DI's mål om, at 80 % af alle offentlige vareindkøb er bæredygtige i 2025, og Danmarks klimamål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 (DI).

ESG er et sæt kriterier for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold og er rammen for både rapporteringen og indkøbskriterierne. Offentlige indkøbere er kommuner, regioner og stat, og leverandører bliver berørt gennem udbud og værdikæder.

Overblikket er tredelt. Rapporteringen dækker miljø, sociale forhold og selskabsledelse samt værdikædens forbrug og udledninger. Indkøb styres af 80 %-målet for 2025 og de seks bæredygtighedskriterier. Dokumentation handler om ansvarlige leverandørkæder fra A-Z.

Dansk Erhverv støtter danske virksomheder i den bæredygtige omstilling og i at opfylde de nye krav. DI har en ESG & Bæredygtighedsportal, og Dansk Erhverv har en bæredygtighedsportal med råd og vejledning om grøn omstilling og rapportering.

Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag til implementeringen af CSRD i dansk ret i høring (Bech Bruun).

Ikke alle virksomheder er direkte omfattet. Loven anvendes trinvist og rammer i første omgang de største virksomheder, mens mindre virksomheder kan blive indirekte berørt ved at være leverandør til en stor virksomhed (DI).

Mange danske virksomheder har de seneste år arbejdet på at blive mere bæredygtige – fx ved at reducere miljøbelastende udledninger, omstille produktionen og forbedre vilkårene for medarbejderne.

Aktører at kende: Erhvervsstyrelsen, DI, Dansk Erhverv, Virksomhedsguiden.dk, Concito, Dansk Design Center og Industriens Fond.

Skelnen mellem krav og anbefalinger er afgørende. Virksomhedsguiden.dk beskriver de vigtigste lovkrav, hvornår de træder i kraft, og hvem der er omfattet. DI's 80 %-mål og de 20 forslag er et udspil og anbefalinger, mens DI og Dansk Erhverv tilbyder portaler og vejledning.

ESG og bæredygtighed: Rammer, begreber og værdikædepres

ESG og bæredygtighed hænger sammen, men er ikke det samme. ESG er en ramme for systematisk arbejde med miljø, sociale aspekter og ledelse; bæredygtighed er det bredere mål.

ESG står for Environmental, Social and Governance. Kriterierne måler, hvordan en virksomhed påvirker og håndterer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål, og de varierer efter branche, sektor og marked.

ESG-kriterierne kan dokumentere bæredygtighedsrelaterede forhold inden for miljø, sociale emner og ledelse. For danske virksomheder er ESG både et rapporteringsværktøj og et dokumentationsværktøj. De nye rapporteringskrav skal understøtte en bæredygtig omstilling inden for både miljø, sociale forhold og selskabsledelse (DI).

Miljø og klima handler om, hvordan virksomheden påvirker og beskytter miljøet – fx ved at mindske drivhusgasudledning, spare på energi og vand, genbruge og håndtere affald samt fremme biodiversitet og økosystemer.

Sociale forhold handler om, hvordan virksomheden behandler medarbejdere og samarbejder med kunder, leverandører og lokalsamfund – fx fair løn og arbejdsforhold, diversitet og inklusion samt respekt for menneskerettigheder.

Ledelse og governance handler om, hvordan virksomheden ledes og styres – fx en klar og etisk vision og mission, god og transparent rapportering og revision samt overholdelse af lovgivning og regulering.

ESG blev først især brugt af investorer. I dag bruger kunder, leverandører, långivere, myndigheder og andre interessenter det også til at forstå virksomheders indsats for miljø, sociale forhold og ledelse.

Krav i værdikæden vandrer fra store virksomheder ned til underleverandørerne. En underleverandør kan derfor blive berørt, selv om virksomheden ikke selv er direkte omfattet af rapporteringskravet.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at bevare og forbedre naturens ressourcer og økosystemer – fx at bekæmpe klimaforandringer, forurening og affald, fremme vedvarende energi og cirkulær økonomi samt beskytte biodiversitet og naturarv.

Social bæredygtighed handler om at opbygge og vedligeholde et godt og trygt samfund, hvor mennesker kan udvikle sig og bidrage til fællesskabet – fx styrket demokrati og menneskerettigheder, sundhed og uddannelse samt kulturel mangfoldighed og identitet.

Økonomisk bæredygtighed er også en del af bæredygtighedsbegrebet.

Bæredygtighed forudsætter, at mennesker kan leve sammen på jorden uden at forringe fremtidige generationers muligheder. Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er de tre ben.

CSRD-rapportering: Krav, tidslinje og indhold

De nye krav om bæredygtighedsrapportering omfatter miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De nye rapporteringskrav omfatter blandt andet sociale forhold, oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund samt oplysninger om selskabsledelse (DI).

Lovforslaget indeholder blandt andet en ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. Det bliver også et krav, at bæredygtighedsrapporten skal bestå af en revisorerklæring og indberettes digitalt (Dansk Erhverv).

De nye rapporteringskrav omfatter i første omgang de største virksomheder, mens de fleste virksomheder kan blive ramt direkte eller indirekte ved at være leverandør til en stor virksomhed (DI).

Lovændringen vil allerede have virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med mere end 500 heltidsbeskæftigede. I udkastet til lovforslag sondres der mellem virksomheder i regnskabsklasse D med mere end 500 heltidsbeskæftigede og virksomheder med 500 eller færre heltidsbeskæftigede (Dansk Erhverv; Bech Bruun). Lovforslaget forventes vedtaget i første halvår af 2024 til ikrafttrædelse den 1. juli 2024 (Bech Bruun).

Bæredygtighedsrapporteringen efter årsregnskabslovens § 99 a bygger på CSRD og ESRS samt en dobbelt væsentlighedsvurdering (Erhvervsstyrelsen). Det bliver et krav, at bæredygtighedsrapporten skal bestå af en revisorerklæring og indberettes digitalt (Dansk Erhverv).

Der forventes desuden særlige og lempeligere regler for små og mellemstore børsnoterede virksomheders bæredygtighedsrapportering samt regler om rapportering på koncernniveau inden for EU/EØS (Bech Bruun).

Værdikæden indgår i rapporteringen, så virksomheder kan få brug for oplysninger om leverandørers forbrug og udledninger (DI).

Dansk Erhverv peger på, at virksomheden informerer omverdenen i års- og bæredygtighedsrapporter. Dansk Erhverv arbejder for, at CSR bliver konkret og relevant for forretningen, så det styrker vækst og konkurrencekraft.

Virksomhedsguiden.dk giver et overblik over de vigtigste lovkrav til virksomheders bæredygtighedsarbejde, hvornår de træder i kraft, og hvem der er omfattet. Overblikket dækker både nye og kommende lovkrav.

Reglerne er samtidig blevet ændret. Udskydelsen sker med henblik på at give tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og forenkle de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (Martinsen). Dansk Erhverv beskriver, at direktiver er blevet rullet ud, sat på pause og udskudt (Dansk Erhverv).

Der er samtidig åbnet op for, at virksomheder kan anvende den frivillige bæredygtighedsstandard (VSME-standarden) (Martinsen).

DI's ESG & Bæredygtighedsportal samler og strukturerer viden, gode værktøjer og rådgivning til medlemsvirksomhederne. Portalen skal hjælpe dem godt i gang eller godt videre med ESG og bæredygtighedsrapportering.

Dansk Erhverv har samlet et overblik over alle bæredygtighedsforkortelser og -begreber.

Bæredygtige indkøb: DI's kriterier og værdikædekrav

DI opfordrer det offentlige til at tænke bæredygtighed ind i indkøb og udbudsprocesser. DI's målsætning er, at 80 % af alle offentlige vareindkøb skal være bæredygtige i 2025.

Udspillet 'Grønne Offentlige Indkøb ‒ uden unødige omkostninger' blev præsenteret 9. januar 2020. Det bygger på DI's 2030-plan og er udarbejdet sammen med leverandørvirksomhederne til det offentlige.

Kommuner, regioner og stat køber årligt varer for over 80 mia. kr. Mere bæredygtige indkøb er derfor nødvendige for Danmarks grønne omstilling.

Udspillet skal imødekomme regeringens ambition om en grøn omstilling i Danmark og indfrielsen af FN's verdensmål. Planen rummer 20 konkrete forslag, der skal sætte bæredygtighed i centrum for alle indkøb.

DI's udspil anbefaler seks bæredygtighedskriterier for offentlige indkøb; kriterierne er anbefalinger, ikke lovkrav. Målet omfatter alt fra sygeplejeartikler og kontorartikler til it-udstyr og møbler.

De seks kriterier kan bruges som tjekliste: EU's grønne indkøbskriterier og mærkeordninger som EU-blomsten, totaløkonomi, efterbrugsfasen, kvalitet i evalueringen, markedsdialog om logistik og en innovationsklausul om CO2-udledning.

De seks kriterier understøttes af 20 konkrete anbefalinger til det offentliges indkøb. Offentlige indkøb skal også bidrage til Danmarks mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Blandt de største vareleverandører til det offentlige vurderer 80 %, at det offentlige ikke køber grønt og bæredygtigt ind i dag. 90 % svarer, at de gerne ser, at det offentlige vægter bæredygtighed og grønne krav højere.

Leverandørerne oplever, at det offentlige i høj grad vægter anskaffelsesomkostninger. Bortskaffelsesomkostninger og efterbrugsfasen inddrages sjældent i udbud.

Viljen til en grøn omstilling er til stede blandt leverandørerne, men den afspejles ikke i det offentliges tilrettelæggelse af udbud. En del af problemet er, at det offentlige ikke køber de grønne varer.

Logistik og bæredygtig håndtering af produktet efter brug skal i fokus fremover. Alle led skal tænkes med for at sikre bæredygtige indkøb.

For virksomheder med det offentlige som kunde bliver udbudskravene styrende for, hvad der udvikles. Hvis bæredygtighed ikke vægtes i udbud, risikerer en virksomhed at tabe vigtige kontrakter i en grøn omstilling, fordi bæredygtighed kan koste.

Et snævert fokus på grønne krav til selve produkterne er utilstrækkeligt, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI. Logistik, kontraktkrav, totaløkonomi, indkøbs- og forbrugsmønstre samt fasen, hvor produktet ikke længere kan bruges, skal indtænkes.

I et globalt perspektiv er det unikt, at de private leverandører til den offentlige sektor står bag indsatsen for mere klimavenlige offentlige indkøb, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI håber, at regeringen, kommuner og regioner tager godt imod forslagene og laver en national strategi for bæredygtige offentlige indkøb. DI vil invitere centrale ministerier, kommuner og regioner til en rundbordsdrøftelse om en mere bæredygtig offentlig indkøbspolitik.

Dansk Erhverv arbejder for at styrke offentlig-privat samarbejde med fokus på bæredygtighed. Bæredygtige og klimarigtige offentlige indkøb har positiv klimaeffekt og kan skabe nye grønne løsninger og virksomheder, der fremtidssikrer Danmarks internationale konkurrenceevne.

DI's udspil er både et branchemæssigt opråb om handling og en udstrakt hånd til samarbejde. Industrien ønsker at samarbejde med det offentlige om regeringens grønne ambition og indfrielsen af FN's verdensmål.

6 bæredygtighedskriterier til offentlige indkøb (DI)

Dokumentation i værdikæden: Data og ansvar

Rapporteringen omfatter værdikæden, hvor der skal rapporteres om forbrug, udledninger m.v. Den dækker både miljø, sociale forhold og selskabsledelse.

Som noget nyt omfatter kravene sociale forhold, oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund samt oplysninger om selskabsledelse.

Ansvarlige leverandørkæder fra A-Z styrker virksomhedernes vækst og konkurrencekraft, gør forbrugerne trygge og øger tilliden mellem leverandører og virksomheden.

De fleste virksomheder kan blive berørt direkte eller indirekte ved at være leverandør til en stor virksomhed. Dansk Erhverv viser vejen til at komme i mål med ansvarlige leverandørkæder.

Virksomheder, der ikke selv er direkte omfattet af de nye rapporteringskrav, kan stadig blive påvirket ved at være leverandør til en stor virksomhed (DI).

Der er samtidig åbnet op for, at virksomheder kan anvende den frivillige bæredygtighedsstandard (VSME-standarden) (Martinsen).

Grøn omstilling som strategisk løft: Fra compliance til konkurrencekraft

Bæredygtighedskrav bør løftes ind i en større strategisk ramme. Rammen for fremtidens industri skal bidrage til både de danske klimamål og den europæiske vision for Industri 5.0.

Industri 5.0 sætter mennesket, bæredygtighed og robusthed i centrum for industriens udvikling.

Green Horizon gennemføres af Dansk Design Center (DDC) med CONCITO som videnspartner, støttet af Industriens Fond. Projektet skal motivere danske produktionsvirksomheder til grøn omstilling.

For danske virksomheder betyder det, at bæredygtighed ikke kun er compliance. Det er et strategisk løft, der skal forbinde klimamål med konkurrencekraft.

For mange virksomheder har arbejdet med bæredygtighed betydning for forretningsmodellen, beslutninger om strategisk retning og investeringer i nye produkter og produktionsanlæg.

Fremtidens virksomheder skal kunne forene teknologiske løsninger med at indfri samfundets stigende krav om klimaansvar, modstandsdygtighed og sociale værdier. Den danske industri skal ikke blot sikre konkurrencekraft, men også bidrage til de nationale klimamål og blive mere ressourceeffektiv.

Øget geopolitisk usikkerhed har sat fokus på forsyningssikkerhed, adgang til knappe ressourcer, konkurrenceevne og behovet for robuste værdikæder.

Det udfordrer forretningsmodellerne, men den grønne omstilling er samtidig en enorm forretningsmulighed, som virksomhederne kan vinde på, hvis de positionerer sig rigtigt.

Virksomhederne spiller en afgørende rolle for at sætte kursen mod en klimapositiv fremtid. Det kræver, at de løfter blikket fra den daglige drift og tør arbejde med fremtidsvisioner og langsigtet strategisk planlægning.

Planlægningen skal forbinde klimaambitioner med konkurrencedygtig forretningsudvikling.

Dansk Erhverv fremhæver, at danske virksomheder er i front med bæredygtige løsninger, og at Danmark er et globalt udstillingsvindue inden for bæredygtighed. Når virksomheder handler ansvarligt, skaber det både en bæredygtig fremtid og nye forretningsmuligheder.

Det forudsætter de rigtige rammevilkår og politisk handlekraft. Kravene skal tænkes ind i den langsigtede planlægning sammen med virksomhedens øvrige mål.

Concito definerer fem krydspres på tværs af politik, regulering, marked og samfund. De skal bruges til at forstå, hvad der påvirker virksomhederne nu og i fremtiden.

Frem mod 2050 er der usikkerheder om teknologisk udvikling og ændringer i kultur, samfund og adfærd. Virksomhederne har brug for forudsigelighed for at investere i og tilpasse sig fremtiden.

Behovet for at handle på den grønne dagsorden er uundgåeligt. For at visionen skal lykkes, er der behov for konkrete bud på, hvad det betyder for danske produktionsvirksomheder, og hvordan visionen skal tænkes ind i deres strategiske arbejde.

Kom i gang: Praktiske skridt for danske virksomheder

Tidslinje: DI's mål er, at 80 % af offentlige vareindkøb er bæredygtige i 2025 (DI; Kromann Reumert). Danmarks klimamål er 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 (DI).

Navnene du skal kende: CSRD, ESRS, Erhvervsstyrelsen, DI og Dansk Erhverv.

Et første skridt kan være at skabe overblik over, hvilke krav der gælder, og hvordan de påvirker din virksomhed. Virksomhedsguiden.dk har et overblik over de vigtigste lovkrav, hvornår de træder i kraft, og hvem der er omfattet.

Sæt datoer for ikrafttrædelse ind i planen, og hold dem opdaterede. Både nye og kommende lovkrav er en del af overblikket.

Tag erhvervsorganisationernes værktøjer i brug. DI's ESG & Bæredygtighedsportal samler og strukturerer viden, gode værktøjer og rådgivning til medlemsvirksomhederne. Dansk Erhverv har en bæredygtighedsportal med råd og vejledning om grøn omstilling, bæredygtighedsrapportering, grønne udbud, diversitet og inklusion.

Kortlæg værdikæden. Afklar hvilke oplysninger der er nødvendige for rapporteringen, og indhent oplysninger fra leverandører og samarbejdspartnere.

Forbered rapporteringen. Etabler en fast proces til at indsamle og kvalitetssikre data til rapporteringen.

Integrér bæredygtighedskriterier i indkøb og udbud. Brug de seks bæredygtighedskriterier fra DI's udspil som tjekliste, når der stilles grønne krav.

Brug DI's udspil 'Grønne Offentlige Indkøb ‒ uden unødige omkostninger' med de 20 konkrete anbefalinger. Sæt mål for, hvordan din virksomhed kan understøtte, at 80 % af offentlige vareindkøb er bæredygtige i 2025.

Kriterierne er navngivet i DI's udspil: EU's grønne indkøbskriterier, mærkeordninger som EU-blomsten, totaløkonomi, efterbrugsfasen, kvalitet, markedsdialog og innovationsklausul. De 20 anbefalinger understøtter dem.

Brug markedsdialog og samarbejde. Concitos ramme for strategisk arbejde med den grønne omstilling og Industri 5.0 omfatter fem krydspres på tværs af politik, regulering, marked og samfund.

Overvej, hvordan din virksomhed kan bidrage til 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Offentlige indkøb og private indkøb skal begge trække i den retning.

Indkøbskriterierne i DI's udspil bygger på EU's grønne indkøbskriterier og mærkeordninger som EU-blomsten.

Skeln mellem lovkrav og anbefalinger i planen. Virksomhedsguiden.dk viser de vigtigste lovkrav og ikrafttrædelser. DI's 80 %-mål og de 20 forslag er et udspil og anbefalinger, ikke lovkrav.

Vigtigste tidslinjer for bæredygtighed i dansk erhvervsliv

Trin for at komme i gang med bæredygtighed i virksomheden