ESG-data i dansk bæredygtighedsrapportering: Behov, kilder og vurdering

Hvad er offentlige ESG-data, og hvorfor er de blevet en del af dansk bæredygtighedsrapportering?

ESG-rapportering dækker ifølge Kromann Reumert virksomheders rapportering af oplysninger og data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Den handler ofte både om specifikke ESG-forhold og om samfundsansvar og bæredygtighed som bredere emner.

I praksis bruges ESG-rapport, bæredygtighedsrapport, sustainability report og CSR-rapport synonymt. Terminologisk er der dog forskel på ESG, bæredygtighed og CSR.

Med offentlige ESG-data menes her to ting. Det er dels data, din egen virksomhed offentliggør i en ESG-rapport eller som del af årsrapporten. Det er dels oplysninger, der ligger offentligt tilgængeligt hos andre.

De andre oplysninger findes typisk i kunders, leverandørers og samarbejdspartneres offentliggjorte rapporter, i standarder og rammeværk samt på offentlige læringsplatforme. Dem kan du bruge til at underbygge din egen rapport.

Om du skal rapportere, og hvor meget, afhænger af virksomhedens konkrete forhold. Rapporteringen kan være frivillig eller lovpligtig.

Når danske virksomheder offentliggør ESG-rapporter eller ESG-oplysninger som del af årsrapporten, er det efterhånden ofte en kombination af frivillige og lovpligtige oplysninger. Selskaber og koncerner omfattet af årsregnskabslovens §§ 99a og 99b eller § 107d skal rapportere om visse ESG-forhold som del af årsrapporten.

Forpligtelserne er udvidet i EU blandt andet med implementeringen af CSRD. Kromann Reumert kalder CSRD den vel nok mest centrale regulering af bæredygtighedsrapportering i Danmark.

Visse virksomheder — eksempelvis finansielle virksomheder — er underlagt ESG-rapporteringskrav i regelsæt ved siden af årsregnskabsloven. Under CSRD skal rapporteringen påtegnes af en bæredygtighedsrevisor.

Til en start er det en revisionspåtegning med begrænset sikkerhed. Det er niveauet under den normale revisionserklæring med høj grad af sikkerhed, som gives for det finansielle regnskab.

Efterlevelsen er ikke kun et spørgsmål om egen rapporteringspligt. CSRD er i de første år alene gældende for store børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder.

Fra den 1. januar 2024 med rapportering fra 2025 omfattede CSRD virksomheder af interesse for offentligheden. Det gjaldt hovedsageligt børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber med over 500 medarbejdere.

Kromann Reumert oplever alligevel, at øvrige virksomheder og organisationer forbereder sig grundigt på kravene, selv når de ikke er omfattet. De vil kunne fastholde og tiltrække kunder, kapital og medarbejdere på kort, mellem og lang sigt.

Dansk Industri beskriver samme bevægelse fra den anden side af bordet. Et stigende antal SMV'er oplever, at kunder stiller krav om at dokumentere, at de reducerer negative og øger positive påvirkninger.

Rapporteringspligtige virksomheder bliver fremadrettet afhængige af at få data og andre oplysninger om blandt andet forbrug og udledninger fra både underleverandører og kunder. Begge kan være SMV'er.

Kravene gælder værdikæden. En rapporteringspligtig virksomhed kan derfor få behov for data fra en leverandør eller kunde, som den ikke har direkte transaktioner med. Det er den efterspørgsel, der gør offentligt tilgængelige ESG-data til et arbejdsredskab for SMV'er.

Offentlige ESG-data findes også hos Erhvervsstyrelsen. Myndigheden står bag Automatisk bæredygtighedsrapportering (ABR), der skal gøre arbejdet med ESG-data mere effektivt, standardiseret og digitalt.

ABR skal udvikle fælles digitale dataformater for bæredygtighedsrapportering og bygge infrastruktur til sikker deling af ESG-data. Det er en offentlig indgang til de data, værdikæden efterspørger.

Start med databehovet: Hvilke ESG-oplysninger skal du finde?

Byg datalisten op fra standarderne, ikke fra hvad der tilfældigt er let at finde. Bæredygtighedsrapportering kan i mange tilfælde tage afsæt i ESG-nøgletal. Derfor er første skridt at beslutte, hvilke nøgletal rapporten skal indeholde. Nøgletallene definerer, hvilke data du skal finde.

I de 12 ESRS-standarder er der defineret krav til de store virksomheder, der er direkte omfattet af rapporteringskravene. Til SMV'er og større virksomheder, der ikke er underlagt CSRD, findes en frivillig rapporteringsstandard, Voluntary Standard (VS).

VS er frivillig, men strategisk vigtig for din forretning. Formålet er at gøre ESG-rapportering enkel, overskuelig og relevant. Den skal samtidig imødekomme stigende krav fra kunder, investorer og banker, som har rapporteringspligt.

Data, der efterspørges længere ude i værdikæden, er konkrete: forbrug, udledninger og lignende oplysninger. Den rapporteringspligtige virksomhed indhenter dem fra underleverandører og kunder.

Prioritér indsatsen efter væsentlighed frem for efter omsætningsandel. Rapportering til virksomheder længere ude i værdikæden er især relevant, når din virksomheds produkt er væsentligt for et slutprodukt. Vurderingen bygger på både den finansielle indvirkning og bæredygtighedspåvirkningen.

Et produkt med stor miljøpåvirkning kan være væsentligt, selv om det kun udgør en begrænset andel af den samlede pris på slutproduktet. Det gælder for eksempel ved CO2-udledning.

Omsæt det til en intern dataliste med fire kolonner. Kolonne 1 er det efterspurgte nøgletal eller den efterspurgte oplysning.

Kolonne 2 er, hvem der ejer oplysningen internt (indkøb, produktion, HR, økonomi). Kolonne 3 er, hvilken dokumentation der ligger bag. Kolonne 4 er, om oplysningen findes i egne systemer eller skal hentes hos en kunde, leverandør eller i en offentlig kilde.

Afklar samtidig med kunden eller leverandøren, hvilket format de beder om. Det kan være enkeltdata eller del af et samlet rapporteringsskema. Afklar også, hvilken periode og enhed oplysningen skal opgøres i.

For SMV'er, der ikke selv er omfattet af CSRD, kan den frivillige standard bruges som tjekliste. Den viser, hvilke oplysninger der forventes.

Den frivillige standard har et formelt navn: Den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VS). Den omtales også som VSME.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at initiativet i Automatisk Bæredygtighedsrapportering bygger på EFRAGs frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, som blev vedtaget af EU-Kommissionen den 3. juli 2026.

Standarden er et fælles sprog for bæredygtighed. Både mindre og større virksomheder kan dele og modtage data på tværs af sektorer og lande.

Hvor finder du de offentlige ESG-data?

Begynd hos den part, der stiller kravet. Dansk Industri peger på, at en del SMV'er tidligere har modtaget henvisninger til kodekser, politikker og krav på kunders hjemmesider.

Kunders hjemmesider er et naturligt første sted at lede. Kravene dér definerer, hvilke data der skal leveres.

Bed samtidig om kundens eller leverandørens egen offentliggjorte ESG-rapport eller de relevante afsnit af deres årsrapport. Bed også om, hvilke datapunkter de indberetter, så du kan se, hvor dit bidrag indgår i deres rapportering.

Brug den frivillige standard og de gratis læringsressourcer som opslagsværk. SMV'er opfordres til at gøre brug af den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering.

En del af forklaringerne ligger på Klimaklars online læringsplatform, som Dansk Industri fremhæver som gratis for alle virksomheder. Standarden og platformen hjælper med at oversætte kundernes krav til de rigtige datapunkter og med at holde rapporten enkel, overskuelig og relevant.

Offentliggjorte rapporter fra danske virksomheder kan bruges som skabelon og benchmark. Roesgaard skriver i sin ESG-rapport, at ESG-data i dag i høj grad anvendes til at kommunikere virksomhedens bæredygtighed. Roesgaard fremhæver selv et fokus på fire verdensmål og elleve delmål.

Erhvervsstyrelsen er den centrale danske myndighedsindgang. Her findes Automatisk bæredygtighedsrapportering (ABR). ABR samler arbejdet for effektive, standardiserede og digitale ESG-data og skal understøtte danske virksomheders dokumentation og transparens.

Klimakontoplanen er et centralt element i automatiseringen af klimaregnskabet. Erhvervsstyrelsen standardiserer, hvordan eksisterende bogføringsdata bruges til at opgøre klimaregnskabet. Målet er, at virksomheder kan genbruge data og reducere manuelt arbejde.

Erhvervsstyrelsen henviser til EFRAG for at læse mere om Den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VS). Standarden blev vedtaget af EU-Kommissionen den 3. juli 2026.

ESEF-taksonomi 2025 er implementeret i Erhvervsstyrelsens systemer. Den bruges til at opmærke og indsende årsrapporter efter det europæiske standardformat ESEF.

E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere på. Erhvervsstyrelsen oplyser, at det skal gøre det nemmere at håndtere fakturaer og bogføring. I ABR undersøges standardiserede datafelter i e-faktura til automatisering af klimaregnskaber.

Digitalt produktpas (DPP) er en anden offentlig datakilde at forberede. Fra 2027 vil flere produktgrupper være omfattet af krav om digitale produktpas. DPP er en del af EU's krav.

ESG Danmark er en indgang til regler og værktøjer om ESG og bæredygtighed. Emnerne omfatter ESRS og VSME. Den kan bruges som opslagsindgang sammen med Klimaklars online læringsplatform.

Sådan vurderer du, om offentlige ESG-data er relevante og robuste nok

I Rambølls interview med Jens Riis fra Rambøll Management Consulting indledes der med, at ESG lyder som én ting, men reelt er tre meget store områder i egen ret.

ESG er ikke en statisk størrelse. Enhver vurdering af vægtningen er i bedste fald et øjebliksbillede.

Riis konstaterer, at E'et, nærmere bestemt klima, har løbet med overskrifterne de seneste år. Selv inden for E'et er der meget stor forskel på, hvilke emner der har fyldt.

Biodiversitet får en helt anden vægt både nu og over de kommende år. Det samme gælder cirkulær økonomi og formentlig også vandområdet.

Det sociale område har altid spillet en rolle, men får endnu større fokus med CSRD. Due diligence-området kommer med CSDDD. Det sker, selv om kravene ikke er radikalt nye eller helt anderledes end forventningerne i OECD og FN's retningslinjer (UNGP).

Den praktiske konsekvens for dataindsamlingen er, at data indsamlet til ét emne ikke automatisk besvarer et andet emne. Det gælder for eksempel cirkulær økonomi over for biodiversitet eller sociale forhold. Datagrundlaget skal bygges op per emne i stedet for at genbruges på tværs.

Screen hver enkelt dataoplysning på tre parametre. Væsentlighed: vurdér oplysningen ud fra både finansiel indvirkning og bæredygtighedspåvirkning.

Det er den test, Dansk Industri beskriver for produkter i værdikæden. Den betyder, at et lille indkøb med stor miljøpåvirkning ikke kan sorteres fra på beløb.

Sammenlignelighed: data skal kunne sammenlignes over år og med de tal, kunden eller leverandøren selv rapporterer. Aftal beregningsforudsætninger, periode og enheder på forhånd frem for at tilpasse dem bagefter.

Dokumentation: Fordi rapporten skal kunne revideres, bør hver oplysning kunne spores til en kilde. Det kan være et internt system, en faktura, et måleresultat eller en offentliggjort rapport med dato og version. Offentlige data, hvor oprindelsen ikke kan dokumenteres, er svære at forsvare i den sammenhæng.

Regn med, at rammerne om dataene flytter sig. Rambøll beskriver, at ESG-området bevæger sig fra et mere princip-baseret paradigme til reel lovgivning og langt skarpere definitioner af, hvad bæredygtighed er og ikke er.

Bevægelsen er drevet af den europæiske lovgivning under EU's Handlingsplan for bæredygtig finansiering. Den begyndte med SFDR og EU's taksonomiforordning og på det seneste CSRD.

Ældre ESG- og CSR-materiale kan derfor være udarbejdet efter andre principper end dem, der gælder nu. Det bør gennemgås, før tallene genbruges som datagrundlag i en rapport, der skal kunne revideres.

Erhvervsstyrelsen beskriver, at bæredygtighedsdata i dag ofte er fragmenteret og indsamlet manuelt. Der bruges forskellige spørgeskemaer, systemer og rapporteringskrav. ABR arbejder for fælles digitale dataformater og sikker deling for at mindske byrden.

Virkningsområder i ESG: Fra klima til biodiversitet og cirkulær økonomi

Fra offentlige data til færdig bæredygtighedsrapport

Omsæt datalisten til rapportens tre bestanddele: tekst, nøgletal og dokumentation. Opbyg nøgletabellerne først med definition, enhed, periode og beregningsmetode.

Skriv teksten som forklaring på, hvordan tallet er fremkommet, og hvad der ligger bag ændringer fra år til år. Læg dokumentationen bag hvert nøgletal — kilde, dataejer og dato for udtræk — så den kan fremlægges ved revision.

Sørg for, at de samme data kan bruges til mere end én rapportering.

Byg dataindsamlingen op omkring fælles datapunkter frem for omkring ét regelsæt ad gangen.

Så kan oplysninger om forbrug, udledninger og sociale forhold genbruges i flere sammenhænge. For SMV'er, der ikke selv er omfattet, er rapporten samtidig et svar til kunderne.

Den frivillige standard kan strukturere rapporten, så den også fungerer som dokumentation over for de kunder, investorer og banker, der har rapporteringspligt. Den kan besvare de krav om at dokumentere reducerede negative og øgede positive påvirkninger, som Dansk Industri beskriver.

BDO har ifølge sin egen beskrivelse erfaring med at hjælpe små og mellemstore virksomheder med udarbejdelse af ESG-rapporter, som matcher den enkelte virksomheds behov. BDO dækker ESG-rapportering, data og dokumentation.

Dansk Industri henviser desuden til en åben tilskudspulje, hvor SMV'er kan søge støtte til cirkulær omstilling i værdikæden.

ESEF-taksonomi 2025 er klar i Erhvervsstyrelsens systemer. Årsrapporter kan opmærkes og indsendes efter ESEF. Det giver en offentlig teknisk ramme for rapporteringsdata.

Digitalt produktpas (DPP) kommer fra 2027 for flere produktgrupper. Det er et EU-krav, der skal forberedes i dataindsamlingen.

E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere på. Standardiserede datafelter i e-faktura kan undersøges til automatisering af klimaregnskaber.