Offentlige ESG-data til dansk bæredygtighedsrapportering: Hvor finder du dem?

Hvad er offentlige ESG-data, og hvorfor er de blevet en del af dansk bæredygtighedsrapportering?

ESG-rapportering dækker ifølge Kromann Reumert virksomheders rapportering af oplysninger og data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Rapporteringen handler ofte både om specifikke ESG-forhold og om samfundsansvar og bæredygtighed som bredere emner. I praksis bruges betegnelserne ESG-rapport, bæredygtighedsrapport, sustainability report og CSR-rapport synonymt, selvom der terminologisk er forskel på ESG, bæredygtighed og CSR. Med offentlige ESG-data menes her to ting: dels de data, din egen virksomhed selv offentliggør i en ESG-rapport eller som del af årsrapporten, dels de oplysninger, der ligger offentligt tilgængeligt hos andre — typisk i kunders, leverandørers og samarbejdspartneres offentliggjorte rapporter, i standarder og rammeværk samt på offentlige læringsplatforme — og som du kan bruge til at underbygge din egen rapport.

Om du skal rapportere, og hvor meget, afhænger af virksomhedens konkrete forhold. Rapporteringen kan være frivillig eller lovpligtig, og når danske virksomheder offentliggør ESG-rapporter eller ESG-oplysninger som en del af årsrapporten, er det efterhånden ofte en kombination af frivillige og lovpligtige oplysninger. Selskaber og koncerner, der er omfattet af årsregnskabslovens §§ 99a og 99b eller § 107d, er forpligtede til at rapportere om visse ESG-forhold som en del af årsrapporten. Forpligtelserne er udvidet i EU blandt andet med implementeringen af CSRD, som Kromann Reumert kalder den vel nok mest centrale regulering af bæredygtighedsrapportering i Danmark. Visse virksomheder — eksempelvis finansielle virksomheder — er underlagt ESG-rapporteringskrav i regelsæt ved siden af årsregnskabsloven. Under CSRD skal rapporteringen påtegnes af en bæredygtighedsrevisor, og til en start er det en revisionspåtegning med begrænset sikkerhed, altså niveauet under den normale revisionserklæring med høj grad af sikkerhed, som gives for det finansielle regnskab.

Efterlevelsen er ikke kun et spørgsmål om egen rapporteringspligt. CSRD er i de første år alene gældende for store børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder; fra den 1. januar 2024 med rapportering fra 2025 omfattede det virksomheder af interesse for offentligheden, hovedsageligt børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber, med over 500 medarbejdere. Kromann Reumert oplever alligevel, at øvrige virksomheder og organisationer forbereder sig grundigt på kravene, selv når de ikke er omfattet, for at kunne fastholde og tiltrække kunder, kapital og medarbejdere på kort, mellem og lang sigt. Dansk Industri beskriver samme bevægelse fra den anden side af bordet: Et stigende antal SMV'er oplever, at kunder stiller krav om at dokumentere, at de reducerer negative og øger positive påvirkninger, og rapporteringspligtige virksomheder bliver fremadrettet afhængige af at få data og andre oplysninger om blandt andet forbrug og udledninger fra både underleverandører og kunder, der i begge tilfælde kan inkludere SMV'er. Kravene gælder værdikæden, og en rapporteringspligtig virksomhed kan derfor få behov for data fra en leverandør eller kunde, som den ikke har direkte transaktioner med. Det er den efterspørgsel, der gør offentligt tilgængelige ESG-data til et arbejdsredskab for SMV'er.

Rapporteringspligtige virksomheder i Danmark efter CSRD (fra 2024)

Start med databehovet: Hvilke ESG-oplysninger skal du finde?

Byg datalisten op fra standarderne frem for fra, hvad der tilfældigt er let at finde. I de 12 ESRS-standarder er der defineret krav til de store virksomheder, der er direkte omfattet af rapporteringskravene, mens der findes en frivillig rapporteringsstandard (Voluntary Standard, VS) til SMV'er og større virksomheder, der ikke er underlagt CSRD. VS er frivillig, men strategisk vigtig for din forretning; formålet er at gøre ESG-rapportering enkel, overskuelig og relevant og samtidig imødekomme de stigende krav fra kunder, investorer og banker, som har rapporteringspligt. Da bæredygtighedsrapportering i mange tilfælde kan tage afsæt i ESG-nøgletal, er første skridt at beslutte, hvilke nøgletal rapporten skal indeholde — de nøgletal definerer nemlig, hvilke data du skal ud at finde.

De data, der efterspørges længere ude i værdikæden, er konkrete: forbrug, udledninger og lignende oplysninger, som den rapporteringspligtige virksomhed indhenter fra underleverandører og kunder. Prioritér indsatsen efter væsentlighed frem for efter omsætningsandel. Rapportering til virksomheder længere ude i værdikæden vil især være relevant, når din virksomheds produkt er væsentligt for et slutprodukt, vurderet ud fra både den finansielle indvirkning og bæredygtighedspåvirkningen — et produkt med stor miljøpåvirkning, for eksempel på grund af CO2-udledning, kan være væsentligt, selv om det kun udgør en begrænset andel af den samlede pris på slutproduktet.

Omsæt det til en intern dataliste med fire kolonner: det efterspurgte nøgletal eller den efterspurgte oplysning; hvem der ejer oplysningen internt (indkøb, produktion, HR, økonomi); hvilken dokumentation der ligger bag; og om oplysningen findes i egne systemer eller skal hentes hos en kunde, leverandør eller i en offentlig kilde. Afklar samtidig med kunden eller leverandøren, hvilket format de beder om — om oplysningen skal leveres som enkeltdata eller som del af et samlet rapporteringsskema — og hvilken periode og enhed den skal opgøres i. For SMV'er, der ikke selv er omfattet af CSRD, kan den frivillige standard bruges som selve tjeklisten over, hvilke oplysninger der forventes.

Hvor finder du de offentlige ESG-data?

Begynd hos den part, der stiller kravet. Dansk Industri peger på, at en del SMV'er tidligere har modtaget henvisninger til kodekser, politikker og krav på kunders hjemmesider — det er et naturligt første sted at lede, fordi kravene dér definerer, hvilke data der skal leveres. Bed samtidig om kundens eller leverandørens egen offentliggjorte ESG-rapport eller de relevante afsnit af deres årsrapport, og om hvilke datapunkter de indberetter, så du kan se, hvor dit bidrag indgår i deres rapportering.

Brug den frivillige standard og de gratis læringsressourcer som opslagsværk. SMV'er opfordres til at gøre brug af den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, og en del af forklaringerne ligger på Klimaklars online læringsplatform, som Dansk Industri fremhæver som gratis for alle virksomheder. Standarden og platformen hjælper med at oversætte kundernes krav til de rigtige datapunkter og med at holde rapporten enkel, overskuelig og relevant.

Offentliggjorte rapporter fra danske virksomheder kan bruges som skabelon og benchmark. Roesgaard skriver i sin ESG-rapport, at ESG-data i dag i høj grad anvendes til at kommunikere virksomhedens bæredygtighed, og fremhæver selv et fokus på fire verdensmål og elleve delmål. Ambercon beskriver sit ESG-regnskab som det første af sin slags for virksomheden og oplyser, at det er udarbejdet i henhold til gældende frivillige standarder og rammeværk. Complete Solutions ApS har offentliggjort en bæredygtighedsrapport for 2025, der kan læses som eksempel på opbygning og detaljeringsniveau. Læs rapporterne for struktur, nøgletal og måden datagrundlaget beskrives — ikke for at kopiere indholdet.

Sådan vurderer du, om offentlige ESG-data er relevante og robuste nok

Behandl E, S og G som tre store områder i egen ret. Jens Riis fra Rambøll Management Consulting beskriver ESG som én betegnelse for reelt tre meget store områder — og ikke en statisk størrelse, så enhver vurdering af vægtningen er i bedste fald et øjebliksbillede. Han konstaterer, at E'et, nærmere bestemt klima, har løbet med overskrifterne de seneste år, men at der selv inden for E'et er meget stor forskel på, hvilke emner der har fyldt: Biodiversitet får en helt anden vægt både nu og over de kommende år, det samme gælder cirkulær økonomi og formentlig også vandområdet. Det sociale område har altid spillet en rolle, men får endnu større fokus med CSRD, og due diligence-området kommer med CSDDD, selv om kravene ikke er radikalt nye eller helt anderledes end forventningerne i OECD og FN's retningslinjer (UNGP). Den praktiske konsekvens for dataindsamlingen er, at data indsamlet til ét emne — for eksempel cirkulær økonomi — ikke automatisk besvarer et andet emne som biodiversitet eller sociale forhold. Datagrundlaget skal bygges op per emne i stedet for at genbruges på tværs.

Screen hver enkelt dataoplysning på tre parametre. Væsentlighed: vurdér oplysningen ud fra både finansiel indvirkning og bæredygtighedspåvirkning — det er den test, Dansk Industri beskriver for produkter i værdikæden, og den betyder, at et lille indkøb med stor miljøpåvirkning ikke kan sorteres fra på beløb. Sammenlignelighed: data skal kunne sammenlignes over år og med de tal, kunden eller leverandøren selv rapporterer, så aftal beregningsforudsætninger, periode og enheder på forhånd frem for at tilpasse dem bagefter. Dokumentation: Fordi rapporten skal kunne revideres, bør hver oplysning kunne spores til en kilde — et internt system, en faktura, et måleresultat eller en offentliggjort rapport med dato og version. Offentlige data, hvor oprindelsen ikke kan dokumenteres, er svære at forsvare i den sammenhæng.

Regn med, at rammerne om dataene flytter sig. Rambøll beskriver, at ESG-området bevæger sig fra et mere princip-baseret paradigme til reel lovgivning og langt skarpere definitioner af, hvad bæredygtighed er og ikke er, drevet af den europæiske lovgivning under EU's Handlingsplan for bæredygtig finansiering — begyndende med SFDR og EU's taksonomiforordning og på det seneste CSRD. Ældre ESG- og CSR-materiale kan derfor være udarbejdet efter andre principper end dem, der gælder nu, og bør gennemgås, før tallene genbruges som datagrundlag i en rapport, der skal kunne revideres.

Virkningsområder i ESG: Sammenligning af miljø, socialt og ledelsesmæssigt område

Fra offentlige data til færdig bæredygtighedsrapport

Omsæt datalisten til rapportens tre bestanddele: tekst, nøgletal og dokumentation. Opbyg nøgletabellerne først med definition, enhed, periode og beregningsmetode, og skriv teksten som forklaring på, hvordan tallet er fremkommet, og hvad der ligger bag ændringer fra år til år. Læg dokumentationen bag hvert nøgletal — kilde, dataejer og dato for udtræk — så den kan fremlægges ved revision.

Sørg for, at de samme data kan bruges til mere end én rapportering. Byggeriets Samfundsansvar peger på, at virksomheder kan levere data på både taksonomi og CSRD, og fremhæver CSDDD som et væsentligt element i European Green Deal. Byg derfor dataindsamlingen op omkring fælles datapunkter frem for omkring ét regelsæt ad gangen, så oplysninger om forbrug, udledninger og sociale forhold kan genbruges i flere sammenhænge.

For SMV'er, der ikke selv er omfattet, er rapporten samtidig et svar til kunderne. Den frivillige standard kan strukturere rapporten, så den også fungerer som dokumentation over for de kunder, investorer og banker, der har rapporteringspligt — og besvare de krav om at dokumentere reducerede negative og øgede positive påvirkninger, som Dansk Industri beskriver. BDO har ifølge sin egen beskrivelse erfaring med at hjælpe små og mellemstore virksomheder med udarbejdelse af ESG-rapporter, som matcher den enkelte virksomheds behov, og dækker ESG-rapportering, data og dokumentation. Dansk Industri henviser desuden til en åben tilskudspulje, hvor SMV'er kan søge støtte til cirkulær omstilling i værdikæden.