Teknologiadoption i danske virksomheder: Behov, risiko og modenhed

Teknologiadoption i danske virksomheder: behov, risiko og modenhed

Teknologiadoption er efterhånden et grundvilkår i danske virksomheder. Spørgsmålet er sjældent, om ny teknologi skal tages i brug, men hvornår, hvordan og i hvilket tempo – og hvad det kræver af organisationen bag.

Artiklen betragter teknologiadoption gennem tre praktiske beslutningsparametre: behovet (hvad skal teknologien løse?), risikoen (hvad kan gå galt, og hvad koster det at vente?) og modenheden (hvor står virksomheden i dag, og hvad er næste skridt?).

Dansk erhvervsliv er domineret af små og mellemstore virksomheder. SMV'er udgør 99 pct. af alle danske virksomheder, og deres størrelse og ressourcer former, hvordan teknologiadoption foregår i praksis.

SMV'erne er rygraden – og det former teknologiadoptionen

SMV'erne udgør 99 pct. af alle danske virksomheder og fylder markant i økonomien: 38 pct. af de fuldtidsansatte er beskæftiget i en SMV, og i 2019 stod SMV'erne for halvdelen af de danske virksomheders samlede årlige resultat. De tegner sig desuden for 39 pct. af virksomhedernes samlede nettoinvesteringer.

Når langt størstedelen af virksomhederne er små eller mellemstore – og en stor del endda mikrovirksomheder – sker de fleste adoptioner i organisationer med begrænsede dedikerede it-ressourcer. Her varetager de samme personer både drift, udvikling og forretning.

For den enkelte virksomhed betyder det, at teknologiadoption sjældent handler om at vælge den mest avancerede løsning. Det handler om at vælge den løsning, der passer til virksomhedens størrelse, kompetencer og forretningsmæssige behov.

Behovet: Effektivitet, data og konkurrenceevne

Datadrevet drift er blevet mainstream. Fire ud af fem danske virksomheder bruger data til alt fra kvalitetssikring til kundeservice, og syv ud af ti siger, at de gør det markant mere end for blot tre år siden. Data er ikke længere forbeholdt frontløbere, men en del af den almindelige drift.

Behovet bag teknologiadoption handler i høj grad om effektivitet. Ifølge Dansk Erhverv er øget effektivitet den største gevinst ved at bruge AI. Det peger på et konkret behov: færre manuelle processer, hurtigere arbejdsgange og bedre udnyttelse af de ressourcer, virksomheden allerede har.

Behovet hænger tæt sammen med konkurrenceevnen. Dansk Erhverv peger på, at Danmark markerer sig positivt på digitaliseringsområdet, men at vi risikerer at miste konkurrenceevne, hvis vi ikke udnytter mulighederne ved AI. For den enkelte virksomhed bliver spørgsmålet derfor, om teknologien løser et reelt problem – eller om man blot følger med strømmen.

Modenhed: Fra data og IoT til AI

Modenhed er ikke et ja/nej-spørgsmål, men et spektrum. I produktionssektoren spænder det fra klassisk BI- og ERP-data, der fortsat er rygraden i planlægning og økonomistyring, over IoT-sensorer på maskiner og big data-analyser af proces- og kvalitetsmålinger til generativ AI til dokumentation, rapportskrivning og i stigende grad kodegenerering.

Modenheden varierer meget. Knap hver tredje industrivirksomhed har nu IoT i drift, ofte som supplement til eksisterende SCADA-systemer. IoT giver live-data om vibrationer, temperatur og output og baner vejen for predictive maintenance.

På AI-området er kurven stejl. Ifølge Danmarks Statistiks marts-rapport næsten fordobledes AI-brugen fra 2023 til 2024 – fra 15 pct. til 28 pct. blandt virksomheder med mindst 10 ansatte. De mest populære anvendelser er generering og analyse af tekst, mens omkring 10 pct. bruger machine learning til dataanalyse eller procesautomatisering.

Modenhed handler dog ikke kun om teknologi. Den afhænger også af, hvor strukturerede data er, hvor veldefinerede processerne er, og om medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Derfor kan en virksomhed sagtens være moden på ét område og umoden på et andet.

AI-adoption: Status og forskelle

AI er blevet udbredt – men ulige fordelt. I dag bruger 44 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer AI-værktøjer. Samtidig haler SMV'erne efter de store virksomheder, og der er stor forskel på tværs af både størrelse og branche.

I industrien er andelen lidt lavere end gennemsnittet: Omkring hver fjerde produktionsvirksomhed anvendte mindst én AI-teknologi i 2024, mod kun omkring 10 pct. i 2023. Dansk Industri forudser, at halvdelen af alle danske virksomheder vil have AI i værktøjskassen ved udgangen af 2025.

Blandt de konkrete værktøjer dominerer tekstbehandling. ChatGPT eller andre avancerede sprogmodeller er det mest populære AI-værktøj, som hver tredje af Dansk Erhvervs medlemmer bruger, og generering og analyse af tekst er den mest udbredte anvendelse. Dansk Erhverv peger samtidig på, at medlemmerne primært bruger AI-værktøjer, som udbydes af amerikanske techgiganter.

AI-brug i danske virksomheder: Gennemsnit og udvikling

• Andel af Dansk Erhvervs medlemmer, der bruger AI — 44%

Mest udbredte anvendelser af AI i danske virksomheder

Barrierer og risici: Viden, kompetencer og tid

De væsentligste barrierer er ikke teknologiske. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at virksomhedernes største udfordringer med at bruge eller komme i gang med at bruge AI er mangel på viden, medarbejderkompetencer og tid.

Mangel på tid betyder ofte, at projekter udskydes, fordi de skal løftes oven i den daglige drift. Mangel på viden gør det svært at vurdere, hvad teknologien reelt kan løse, og mangel på medarbejderkompetencer kan betyde, at en løsning anskaffes, men aldrig for alvor tages i brug.

Risikoen er derfor todelt. Den ene risiko er at komme i gang for hurtigt uden at have defineret behovet og uden de nødvendige kompetencer. Den anden risiko er at vente: Hvis danske virksomheder ikke formår at udnytte mulighederne ved AI, risikerer vi ifølge Dansk Erhverv at miste konkurrenceevne.

For den enkelte virksomhed er det en afvejning. Det handler sjældent om at tage alle teknologier i brug på én gang, men om at vælge et afgrænset område, hvor behovet er tydeligt, og hvor gevinsterne kan måles.

Gevinster ved adoption – og Danmarks position

Gevinsterne ved AI er konkrete for dem, der er kommet i gang. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse It-anvendelse i virksomheder 2024 oplever 70 pct. af AI-brugerne effektiviserede arbejdsgange, 49 pct. forbedrede produkter eller tjenester, 33 pct. større indtjening og 33 pct. bedre beslutningsgrundlag.

Danmark står generelt stærkt. Danmark er i dag blandt de mest digitaliserede lande, og ifølge Digitaliseringsministeriet er danske virksomheder i 2025 endnu en gang topscorer i Europa, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens. Dansk Erhverv placerer også Danmark højt på sit konkurrenceevnebarometer for digitalisering, hvor Danmark indtager maksimalt en sjetteplads.

Det overordnede billede dækker dog over store forskelle. AI-brugen varierer med virksomhedernes størrelse og branche, og SMV'erne halter efter de store. At Danmark ligger i toppen som land er altså ikke det samme, som at den enkelte virksomhed er godt med – og det er i høj grad de mindre virksomheder, der står for det uforløste potentiale.

Vejen til øget modenhed i den enkelte virksomhed

For SMV'er handler øget modenhed i praksis om at lukke videns- og kompetencegab. Det kan blandt andet ske gennem rådgivning, netværk, kurser og webinarer. Dansk Industri tilbyder eksempelvis rådgivning inden for digitalisering og AI, adgang til netværk samt kurser og webinarer, der giver nye kompetencer – og organisationen er med over 20.000 små og store medlemmer landets største SMV-organisation.

Et praktisk afsæt er at arbejde systematisk med de tre parametre fra indledningen. Start med behovet: Hvilket konkret problem skal teknologien løse, og hvordan måles forbedringen? Vurder derefter risikoen: Hvad kræver det af data, processer og kompetencer – og hvad er konsekvensen af at vente? Afklar til sidst modenheden: Hvor står virksomheden i dag, og hvad er det næste realistiske skridt?

Det behøver ikke være et stort digitaliseringsprojekt. For mange SMV'er vil det mest værdifulde første skridt være at tage udgangspunkt i en enkelt arbejdsgang, hvor effektiviseringspotentialet er tydeligt, og hvor medarbejderne kan se meningen med forandringen.

Opsummerende er teknologiadoption i danske virksomheder et samspil mellem behov, risiko og modenhed. Behovet drives af effektivitet og konkurrenceevne, risikoen handler først og fremmest om viden, kompetencer og tid, og modenheden er et spektrum, der udvikler sig trin for trin – ikke et mål, man når på én gang.

Trin for trin til øget teknologimodenhed i SMV'er