Hvilke prisfaktorer påvirker erhvervsforbindelser i Danmark?

Prisfaktorer for erhvervslivet i Danmark – hvad skal man forstå?

Tre prisspor påvirker erhvervslivet: energipriser (el, naturgas og råolie), materialepriser i bygge- og anlægsbranchen og kontraktvilkår, der afgør, hvem der bærer risikoen, når priserne flytter sig. Bag dem ligger geopolitiske brud, vejr- og udbudsforhold i elsystemet og omstillingen til vedvarende energi. Danmarks Statistik har to relevante statistikker: Energipriser dækker el og naturgas for private forbrugere og erhvervsliv; Indeks for byggeri og anlæg dækker omkostninger i bygge- og anlægsbranchen.

Erhvervslivet er tungt eksponeret på elsiden. Danske virksomheder står for to tredjedele af dansk elforbrug, og elforbruget er steget 14 procent siden 2015, oplyser DI. Danske virksomheder betaler 2-3 gange mere for strøm end konkurrenter i USA og Kina; DI Energis branchedirektør Troels Ranis kalder det et problem især for EU-virksomheders konkurrenceevne.

Nationalbanken vurderer i et Economic Memo fra oktober 2024, at Europa kan se frem til mere svingende energipriser på grund af geoøkonomisk fragmentering, klimaforandringer og omstillingen til vedvarende energi.

Elprisens sammensætning: marked, vejr og afregning

Elprisen dannes i et marked, hvor udbud og efterspørgsel mødes time for time, og vejret er en direkte prisfaktor. Ifølge Green Power Denmark svinger elpriserne, varierer i løbet af dagen og påvirkes, når vind og sol producerer meget. Det adskiller virksomheder med flytbart forbrug fra virksomheder med fast, døgnbundet forbrug.

Negative elpriser er ikke en gratis elregning. DI noterer, at elprisen i Danmark falder under nul i mange timer med mest grøn strøm, mens danske elkunder samtidig betaler 2-3 gange mere for strøm end i Kina og USA.

Ifølge Green Power Denmark kommer tariffer og elafgift oveni markedsprisen og indgår i den samlede elregning. Timeprisen er kun én del af virksomhedens elomkostning: nettariffer og elafgift betales pr. forbrugt enhed oveni og fylder relativt mere, når markedsprisen er lav.

Afregningsmodellen er en selvstændig prisfaktor. Green Power Denmark beskriver elmarkedets funktion, tariffer, elafgiftens størrelse og valget mellem aconto og månedsafregning. Valget afgør, om virksomheden betaler efter et skøn og efterreguleres, eller efter det faktiske månedlige forbrug.

Ifølge Green Power Denmark kan man fordele sit forbrug og dermed spare på elregningen. Det giver kun mening, hvis afregningen følger de faktiske timepriser.

Elpris sammenligning: Danmark vs. USA og Kina

Geopolitik, brændsler og inflation: hvorfor prischok rammer bredt

Nationalbanken undersøger i Economic Memo nr. 7 fra 9. oktober 2024, hvordan ændringer i energipriserne slår igennem på forbrugerpriserne i Danmark og euroområdet. Resultatet er asymmetrisk: stigninger i prisen på naturgas eller råolie har større og mere vedvarende effekt på forbrugerpriserne end fald.

For virksomheder betyder det, at et energiprisstød typisk slår opad i både egne omkostninger og leverandørernes priser, mens et tilsvarende fald ikke giver samme modgående lettelse.

Nationalbanken fremhæver, at hvis udsving i energipriserne lægger et opadgående pres på inflationen, kan det kræve strammere pengepolitik for at opretholde prisstabilitet. Det påvirker virksomheders finansieringsomkostninger og dermed indirekte deres samlede prissætning.

I memoen citeres Den Internationale Valutafonds første viceadministrerende direktør, Gita Gopinath, for at øgede fysiske og omstillingsmæssige risici fra klimaforandringer kan forstærke kortsigtede udsving i inflationen. Klima- og omstillingsrisici indgår i vurderingen af inflationsudsving.

Materialeomkostninger og kontraktrisiko i bygge- og anlægsbranchen

Stigende priser på byggematerialer skaber bekymring i byggebranchen. Ifølge Dansk Håndværk har udsigten til en fortsat prisspiral givet en strøm af henvendelser fra virksomheder, der vil vide, hvordan de er stillet, hvis en opgave bliver langt dyrere end forudsat, da de afgav tilbud.

Kernespørgsmålet er, hvem der bærer risikoen – leverandøren, håndværkeren eller kunden – og om der er tale om force majeure. Dansk Håndværk understreger, at force majeure ikke automatisk gælder, når prisstigninger skyldes krig: reglerne gælder kun under særlige betingelser og kun i bestemte aftaleformer.

Anbefalingen er at sikre kommende entrepriseaftaler mod pludseligt stigende materialepriser. Vejledningen dækker leverandørers prisfastsættelse, aftaler med private forbrugere og entrepriseaftaler med erhvervskunder under AB18. Den forklarer, hvornår priser er bindende, hvornår de kan reguleres, og hvordan virksomheder sikrer sig kontraktmæssigt.

Danmarks Statistiks indeks for byggeri og anlæg følger kvartalsvis udvikling i omkostninger ved boligbyggeri og anlægsarbejde samt årlige prisudviklinger for nybyggeri af boliger. Materialer indgår i bygge- og anlægsomkostningerne.

For en virksomhed, der afgiver faste tilbud, er både niveauet og bevægelsen i de samlede omkostninger relevant. Risikoen for efterfølgende regulering afhænger af, hvad aftalen tillader.

Sådan sikrer virksomheder sig mod stigende materialepriser i byggeri

Energisystemets udvikling: elektrificering, VE-andel og forsyningssikkerhed

Elnettet er blevet markant grønnere. DI oplyser, at dansk elproduktion er gået fra 20 procent vedvarende energi for 20 år siden til 88 procent i 2024, primært båret af vindenergiproduktion. EU-gennemsnittet er 46,9 procent, og ifølge DI havde Danmark den højeste andel af vedvarende energi i elforbruget i EU.

Energistyrelsens foreløbige tal for 2025 viser en VE-andel af den samlede elforsyning på 77,7 procent: 85 procent i Vestdanmark og 66 procent i Østdanmark. VE-andelen af det endelige energiforbrug var 48,2 procent.

Forsyningssikkerhed og afhængighed af import er den anden side af regnestykket. Energistyrelsen opgør Danmarks selvforsyningsgrad til 61 procent i alt og 50 procent for olie, mens olie udgør 36 procent af bruttoenergiforbruget.

Bruttoenergiforbruget var 711 PJ i 2024. Energiintensiteten var 274 GJ pr. mio. kr. målt mod BNP og 231 GJ pr. mio. kr. målt på det endelige energiforbrug.

Elkapaciteten var 18.992 MW, hvoraf vindkraft udgjorde 39,6 procent. Kraftvarme stod for 81 procent af den termiske elproduktion og 63 procent af fjernvarmeproduktionen, og CO2-emissionen pr. solgt kWh el var 66 gram i faktiske tal.

Elektrificering flytter prisfaktorerne fra brændsler til el. DI peger på, at danske virksomheders elforbrug er steget de senere år på grund af elektrificering, og at yderligere elektrificering ville være det første, branchefællesskabet tænkte på.

Troels Ranis henviser til 2022, hvor høje gennemsnitlige elpriser udløste en elpriskrise i hele EU. Green Power Denmark argumenterer for, at elektrificering betaler sig, fordi strøm til elbil, varmepumpe og produktion i virksomheder efter deres beskrivelse er den mest effektive og billigste energi, vi har.

Vigtige energi- og materialeindikatorer i Danmark

Udvikling i dansk elproduktion af vedvarende energi (2004–2024)

Fordeler og ulemper ved elektrificering for virksomheder

Hvad betyder prisfaktorerne for virksomheders beslutninger?

Prisfaktorerne peger på tre beslutningsområder: forbrugsstyring, kontraktvilkår og risikoscenarier. Ved forbrugsstyring er spørgsmålet, om forbruget reelt kan flyttes, og om afregningen følger timepriser. Ved kontraktvilkår er spørgsmålet, hvem der bærer risikoen ved prisstigninger. Ved risikoscenarier er spørgsmålet, hvordan budgettet reagerer på et nyt energiprisstød.

Det betyder ikke, at alle virksomheder bør handle ens. En virksomhed med fast, døgnbunden proces har en anden eksponering end en med flytbart forbrug. En virksomhed, der afgiver faste tilbud, har en anden kontraktrisiko end en, der kan regulere prisen.

Vurderingen bør derfor tage udgangspunkt i virksomhedens egen afregningsmodel, aftaleform og forbrugsprofil – ikke i et generelt gennemsnit for dansk erhvervsliv.