Efterspørgslen efter danske produkter: Forbrug, kanaler og sæson

Efterspørgslen efter danske produkter: et åbent marked med flere aftagere

EU.dk beskriver Danmark som en lille, åben økonomi, hvor international handel er vigtig for både økonomi og beskæftigelse. Efterspørgslen efter danske produkter skal derfor forstås både hjemme og ude.

På mm.dk oplyser 'Det danske eksporteventyr', at værdien af dansk vareeksport er næsten tredoblet siden 1989. Med serviceydelser er den samlede danske eksport steget til næsten 1.000 milliarder kr., svarende til 56 pct. af bruttonationalproduktet. Fødevareklyngen står bag op imod en fjerdedel af dansk eksport.

Her ses efterspørgslen fra tre sider. Det drejer sig om danskernes forbrug, kanalerne produkterne sælges gennem, og hvordan sæson påvirker udbud, priser og forbrugermønstre.

Forbrug: danskernes indkøb og økologiens rolle

Danmarks Statistik har i Statistikbanken en tabel fra Forbrugsundersøgelsen. Den viser husstandenes gennemsnitlige forbrug i kroner på forskellige fødevarer og fordeler danske husstandes indkøb på fødevaregrupper.

Danmarks Statistiks opgørelse 'Handel med økologiske fødevarer' viser et samlet marked for økologiske fødevarer på 16,0 mia. kr. i 2024. Salg af økologiske varer til foodservice er opgjort til 3,9 mia. kr. Tallene viser, at efterspørgslen efter økologiske produkter ikke kun findes i private husholdninger, men også i professionelle køkkener.

Efterspørgsel efter danske fødevarer: Nøgletal 2024

Kanaler: detailhandel, foodservice, selvpluk og eksport

Danske produkter efterspørges gennem flere kanaler. For økologiske fødevarer viser Danmarks Statistiks tal både et samlet marked og et særskilt foodservicesalg. Foodservice er en dokumenteret kanal, mens dagligvarehandel, direkte salg og selvpluk også er relevante aftagerkanaler.

Effektivt Landbrug beskriver selvpluk som kanal for jordbær. Ifølge Peter Petersen, formand for Frugt og Bær Sektoren under Dansk Erhvervsfrugtavl, plukker ældre traditionelt større mængder, og en stor del fryses og syltes. Unge familier kører derimod flere gange og plukker mindre ad gangen, som spises friske. Det ændrer både mængder og købsmønstre for selvpluk.

Eksport er en anden væsentlig kanal. Ifølge artiklen på mm.dk dækker moderne eksport ikke bare fysiske varer, der krydser en grænse. Viden og serviceydelser handles på tværs af landegrænser.

Danske virksomheder kan indgå i globale værdikæder som leverandører af viden, enkelte komponenter og specialiserede dele – eller længere henne i kæden som leverandører af hele systemer og services. Efterspørgslen efter danske produkter er derfor også en efterspørgsel efter kompetencer, komponenter og service.

Sæson: jordbær som case på udbud, priser og forbrugermønstre

Jordbær er et konkret eksempel på, at sæson ikke kun er en kalenderangivelse. Ifølge Effektivt Landbrugs artikel fra 2003 blev jordbærhøsten påvirket af dårligt vejr. Efterårsvejret var ikke optimalt for blomstringen, og mange planter led under frostskader gennem vinteren.

Samtidig faldt den danske sæson ikke sammen med den tyske jordbærsæson. Ifølge Peter Petersen betød det, at der var langt færre importerede jordbær på det danske marked end normalt, og at de bær, der blev udbudt, blev solgt til betydeligt højere priser end normalt. Han vurderede, at jordbæravlerne fik mellem 25 og 30 procent højere priser for deres bær end året før.

Forbrugerinteressen for danske jordbær blev beskrevet som stabil, mens selvplukmønstret ændrede sig. Samtidig var der stigende efterspørgsel og interesse for danske jordbær og frugt og grønt i det hele taget i detailhandlen. Sæsonen formes altså af vejr, frost, udenlandsk konkurrence, importmængder og forbrugernes plukkevaner.

Sæsonpåvirkning på jordbær: Vejr, konkurrence og priser

Kvalitet og tillid: pesticidrester, økologi og forbrugervalg

Ifølge Økonu/Danwatch fik Danwatch aktindsigt i Fødevarestyrelsens pesticidkontrol fra året før. I 21 ud af 47 prøver af jordbær blev der påvist mellem tre og ni forskellige pesticidrester. Ni af prøverne med pesticidrester var danske jordbær, mens resten var udenlandske.

Selv om pesticidresterne typisk ligger under grænseværdierne, er to eksperter bekymrede for den såkaldte cocktaileffekt. Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet, advarer om, at flere stoffer med samme skadevirkning kan øge risikoen for sundhedsproblemer, og hun råder til at vælge økologiske bær. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, giver samme anbefaling.

Samtidig beskriver artiklen den økologiske jordbærproduktion som værende i knæ, fordi omkostningerne er meget højere end for konventionelle jordbær. For efterspørgslen betyder det, at valget ikke kun handler om oprindelsesland. Både danske og udenlandske prøver kan indeholde pesticidrester, så produktionsform, tillid og dokumentation er også afgørende for forbrugerne.

Økologisk vs. konventionelt jordbær: Fordele og ulemper

Afrunding: Hvad betyder forbrug, kanaler og sæson for efterspørgslen?

Efterspørgslen efter danske produkter har både en hjemlig og en international side. Hjemme kan husstandenes forbrug aflæses i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, mens handlen med økologiske fødevarer blev opgjort til 16,0 mia. kr. i 2024, heraf 3,9 mia. kr. til foodservice.

Ude er eksporten central. Dansk vareeksport er næsten tredoblet siden 1989, og med serviceydelser når den samlede eksport næsten 1.000 milliarder kr., svarende til 56 pct. af BNP.

Kanalerne omfatter detailhandel, foodservice, selvpluk og eksport via globale værdikæder. Sæsonen påvirkes af vejr, frost, udenlandsk konkurrence og forbrugernes vaner, som jordbæreksemplet viser. Kvalitet og tillid – ikke mindst spørgsmålet om pesticidrester og økologi – kan også flytte efterspørgslen.