Prisudvikling i danske markeder: Kostpriser, konkurrence og marginer

Prisudvikling i danske markeder: Kostpriser, konkurrence og marginer

Prisudviklingen i danske markeder afhænger af kostpriser, konkurrenceintensitet og virksomhedernes marginer.

På dagligvareområdet følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklingen tæt. Siden august 2022 har styrelsen fulgt den generelle prisudvikling og blandt andet detailhandlens bruttoavancer.

Siden 2021 er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 pct. Det er dobbelt så meget som stigningen i det samlede forbrugerprisindeks.

Hvad viser udviklingen i dagligvarepriserne?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fulgt den generelle prisudvikling siden august 2022, herunder detailhandlens bruttoavancer. Seneste status er fra oktober 2024.

Fra begyndelsen af 2022 til september 2024 steg fødevarepriserne mindre i Danmark end i sammenlignelige lande. Stigningen var dermed forholdsvis moderat sammenlignet med de lande, Danmark normalt sammenlignes med.

Stigningen i fødevarepriserne er ikke unik for Danmark. Den ses bredt i både EU og euroområdet, hvor priserne er opgjort med konstante skatter og sæsonkorrigeret.

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer udgør omkring 12 pct. af det samlede forbrug i nettoprisindekset. I august 2025 stod de for næsten halvdelen af stigningen i den overordnede inflation.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opgjort det danske prisniveau i 2022 til at være godt 15 procent højere.

Fødevarer købes hyppigt og efter forholdsvis faste mønstre, hvilket gør prisændringer synlige fra uge til uge. Det kan få husholdningerne til at overvurdere den overordnede inflation, når fødevarepriserne stiger hurtigt.

Prisudvikling i Danmark vs. andre lande (2022–2024)

Marginer i detailhandlen under og efter høj inflation

Detailhandlens bruttoavanceprocent faldt markant i 2022, hvor inflationen var meget høj. Siden er den steget igen, men ligger fortsat under niveauet før 2022.

Marginer er centrale i prisdannelsen, fordi de afgør, hvor meget af en kostprisændring der slår igennem i forbrugerpriserne.

Når kostpriserne stiger, kan virksomheder lade marginerne falde og absorbere en del af stigningen. Alternativt kan de vælte en større del over på forbrugerne. Udviklingen i bruttoavancer siger dog ikke i sig selv entydigt noget om årsagerne til prisudviklingen.

Prisstigningerne har især været markante for kaffe, kakao samt okse- og kalvekød, hvor udbuddet har været begrænset. Baggrunden er blandt andet vejrrelaterede produktionsudfordringer og en faldende kvægbestand.

Forbruget af fødevarer har været relativt stabilt. Det understøtter, at det primært er udbudssiden, der har drevet prisudviklingen.

Hovedfaktorer bag prisstigninger i dagligvarer

Konkurrence, prissætning og forhandlingsstyrke

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter aktuelt oplysninger om de største dagligvarekæders prispolitik. Formålet er at understøtte et dansk dagligvaremarked med skarp konkurrence om at levere bedste pris, service og kvalitet til forbrugerne.

Styrelsen mødes med de største kæder og andre relevante aktører for at få større indsigt i prissætningen på dagligvaremarkedet.

Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger: »Vi mødes nu med de største kæder for at få en endnu dybere forståelse af, hvilke faktorer der afgør priser og tilbud på dagligvarer i Danmark.«

Styrelsen vil blandt andet se på brugen af digitale værktøjer, om kæderne lader algoritmer styre dele af prissætningen, hvilken information prisdannelsen bygger på, og kædernes forhandlingsstyrke.

Møderne har hjemmel i konkurrenceloven, og aktørerne skal derfor udlevere de ønskede oplysninger. Styrelsen har understreget, at der er tale om en markedsundersøgelse, og at der ikke er nogen formodning om overtrædelser af konkurrenceloven.

I august 2026 afgjorde Konkurrencerådet, at Wolt Danmark har overtrådt konkurrenceloven ved at misbruge sin dominerende stilling på tre forskellige måder. Konkurrencerådet greb også ind i fusionen mellem Uber og Dantaxi, hvor Uber forpligter sig til at frasælge en væsentlig del af Dantaxi igen.

Vigtige begivenheder i prisdannelsen og konkurrenceindsats

Algoritmer og Business Intelligence i prisdannelsen

Møderne skal skabe større indsigt i dagligvaremarkedet – herunder prissætning af produkter, strukturering af tilbudskampagner og branchens brug af Business Intelligence.

Ifølge styrelsen dækker Business Intelligence blandt andet digitale værktøjer og data til overvågning af priser og markedstendenser. Styrelsen ser også på, om kæderne lader algoritmer styre dele af prissætningen, og hvilken information prisdannelsen bygger på.

Digitale værktøjer og datadrevet overvågning kan ændre både hastigheden og gennemsigtigheden i prisdannelsen.

Næsten hver anden danske virksomhed, som sælger produkter via online markedspladser, er i tvivl om, hvad der afgør, om netop deres produkter bliver vist øverst i søgeresultaterne. Godt hver tredje har oplevet, at vilkår ændres uden varsel. Det viser en undersøgelse blandt godt 500 danske virksomheder.

Fordele og ulemper ved digital prissætning med algoritmer

Perspektiv fra Norge: Prisovervågning og koordination

I august 2024 udstedte Norges konkurrencemyndighed bøder på i alt 4,9 milliarder norske kroner til dagligvarekæderne Coop Norge, Norgesgruppen og Rema 1000. På trods af navnesammenfaldet er Coop Norge ikke forbundet med Coop i Danmark.

Sagen handlede om en systematisk og koordineret praksis, hvor fysiske personer fra konkurrerende kæder besøgte hinandens butikker for at scanne og registrere priser.

Nogle af kæderne er til stede på det danske marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fulgt sagen i Norge, men har ikke fundet tegn på tilsvarende adfærd i Danmark.

Hvad betyder konkurrence for forbrugerne?

Konkurrencerådets beretning januar 2026 opgør de årlige direkte forbrugergevinster ved at ophæve karteller, bremse virksomheders misbrug af en dominerende stilling, hindre skadelige fusioner og på anden vis håndhæve konkurrencereglerne til i omegnen af 2 milliarder kroner.

Dertil kommer betydeligt større indirekte gevinster. For forbrugerne betyder konkurrence derfor ikke kun den øjeblikkelige pris i butikken, men også langsigtede incitamenter til effektivitet, innovation og bedre vilkår i markedet.

Konkurrencerådet har analyseret markedet for skadesforsikringer og fundet en række indikationer på, at konkurrencen kan styrkes.

Forbrugere på det danske bankmarked har svært ved at gennemskue, hvad de samlet set betaler for at være kunde i deres bank. En af grundene er, at det fulde overblik kræver flere forskellige dokumenter.

Det videre arbejde med priser og konkurrence

Den nye indsigt fra møderne med dagligvarekæderne skal indgå i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med at fremme effektiv konkurrence om dagligvarer i Danmark til gavn for forbrugerne.

Prisudviklingen skal fortsat forstås sammen med kostpriser, konkurrence og marginer. Markedsundersøgelsen er ikke en afgørelse om overtrædelser.