Prisudvikling i danske markeder: Kostpriser, konkurrence og marginer

Prisudvikling i danske markeder: Kostpriser, konkurrence og marginer

Prisudviklingen i danske markeder skal ses sammen med kostpriser, konkurrenceintensitet og virksomhedernes marginer. For dagligvarer følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen området tæt; siden august 2022 har styrelsen fulgt den generelle prisudvikling og blandt andet detailhandlens bruttoavancer.

Kilderne her belyser især prissætning, konkurrence og detailhandlens bruttoavancer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for mere velfungerende markeder, der kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund.

Hvad viser udviklingen i dagligvarepriserne?

Siden august 2022 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fulgt den generelle prisudvikling og blandt andet detailhandlens bruttoavancer. Seneste status er fra oktober 2024.

Ifølge statusen steg fødevarepriserne mindre i Danmark end i sammenlignelige lande fra begyndelsen af 2022 til september 2024. Danske fødevarepriser steg dermed forholdsvis moderat sammenlignet med de lande, Danmark normalt sammenlignes med.

Udvikling i fødevarepriser i Danmark vs. sammenlignelige lande (2022–2024)

Marginer i detailhandlen under og efter høj inflation

Bruttoavanceprocenten i detailhandlen faldt betydeligt i 2022, hvor inflationen var meget høj. Siden er den steget igen, men ligger under niveauet før 2022.

Marginer er centrale i prisdannelsen, fordi de bestemmer, hvor meget af en kostprisændring der slår igennem i forbrugerpriserne. Når kostpriserne stiger, kan virksomheder lade marginerne falde og absorbere en del af stigningen, eller føre en større del videre til forbrugerne. Udviklingen i bruttoavancer siger dog ikke i sig selv entydigt noget om årsagerne til prisudviklingen.

Udvikling i detailhandlens bruttoavancer (2022–2024)

Konkurrence, prissætning og forhandlingsstyrke

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter aktuelt oplysninger om de største dagligvarekæders prispolitik. Det sker for at understøtte et dansk dagligvaremarked med skarp konkurrence om at levere bedste pris, service og kvalitet til forbrugerne. Styrelsen mødes med de største kæder og andre relevante aktører for at få større indsigt i prissætningen på dagligvaremarkedet.

Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger: »Vi mødes nu med de største kæder for at få en endnu dybere forståelse af, hvilke faktorer der afgør priser og tilbud på dagligvarer i Danmark.« Styrelsen vil bl.a. se på brugen af digitale værktøjer, om kæderne lader algoritmer styre dele af prissætningen, hvilken information prisdannelsen bygger på, og kædernes forhandlingsstyrke.

Møderne har hjemmel i konkurrenceloven, så aktørerne skal udlevere de ønskede oplysninger. Styrelsen har understreget, at der er tale om en markedsundersøgelse, og at der ikke er nogen formodning om overtrædelser af konkurrenceloven.

Algoritmer og Business Intelligence i prisdannelsen

Møderækken skal give større indsigt i dagligvaremarkedet: prissætning af produkter, strukturering af tilbudskampagner og branchens brug af Business Intelligence.

Ifølge styrelsen dækker Business Intelligence bl.a. digitale værktøjer og data til overvågning af priser og markedstendenser. Styrelsen ser også på, om kæderne lader algoritmer styre dele af prissætningen, og hvilken information prisdannelsen bygger på.

Digitale værktøjer og datadrevet overvågning kan ændre både hastighed og gennemsigtighed i prisdannelsen. Kilderne giver dog ikke grundlag for at konkludere, hvordan de enkelte kæder konkret bruger algoritmer eller Business Intelligence.

Perspektiv fra Norge: Prisovervågning og koordination

I august 2024 udstedte Norges konkurrencemyndighed bøder på i alt 4,9 milliarder norske kroner til dagligvarekæderne Coop Norge, Norgesgruppen og Rema 1000. Coop Norge er trods navnesammenfaldet ikke forbundet med Coop i Danmark. Sagen handlede om en systematisk og koordineret praksis, hvor fysiske personer fra konkurrerende kæder besøgte hinandens butikker for at scanne og registrere priser.

Nogle af kæderne er til stede på det danske marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fulgt sagen i Norge, men har ikke fundet tegn på tilsvarende adfærd i Danmark. Sagen viser, hvorfor markedsgennemsigtighed og konkurrence er centralt for prisdannelsen, men giver ikke i sig selv grundlag for at konkludere noget om danske forhold.

Prissætning og konkurrence i danske vs. norske dagligvaremarked

• Danmark — Ingen tegn på koordineret prisovervågning; Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke fundet overtrædelser

Hvad betyder konkurrence for forbrugerne?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver, at velfungerende markeder er vejen til vækst og forbrugervelfærd. Konkurrencerådets beretning opgør de årlige direkte forbrugergevinster ved at ophæve karteller, bremse virksomheders misbrug af en dominerende stilling, hindre skadelige fusioner og på anden vis håndhæve konkurrencereglerne til i omegnen af 2 milliarder kroner.

Hertil kommer betydeligt større indirekte gevinster. For forbrugerne betyder det, at konkurrence ikke kun handler om den øjeblikkelige pris i butikken, men også om de langsigtede incitamenter til effektivitet, innovation og bedre vilkår i markedet.

Forbrugergevinster ved effektiv konkurrence (årligt)

Det videre arbejde med priser og konkurrence

Den nye indsigt fra møderne med dagligvarekæderne skal indgå i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med at fremme effektiv konkurrence om dagligvarer i Danmark til gavn for forbrugerne.

Prisudviklingen skal fortsat forstås sammen med kostpriser, konkurrence og marginer. Markedsundersøgelsen er ikke en afgørelse om overtrædelser, og kilderne giver ikke grundlag for endelige konklusioner om, hvordan priserne i danske dagligvaremarkeder vil udvikle sig fremover.