Foto til artiklen Hvilke officielle indeks følger prisudviklingen i Danmark?
Foto af stevepb på Pixabay

Prisudvikling

Hvilke officielle indeks følger prisudviklingen i Danmark?

Danmarks Statistik opgør to officielle danske prisindeks: forbrugerprisindekset (FPI) og nettoprisindekset. Dertil kommer det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Dette er et redaktionelt pseudonym for udgivelsen, ikke en påstand om en uafhængigt verificeret personlig identitet. Oprindelig redaktionel kreditering: Redaktionen for Priser.

Overblik: officielle danske prisindeks

Danmarks Statistik opgør to officielle danske prisindeks: forbrugerprisindekset (FPI) og nettoprisindekset. Dertil kommer det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Alle tre belyser prisudviklingen for varer og tjenester, som private husstande forbruger her i landet.

Forskellen er prisbegrebet og formålet. Forbrugerprisindekset dækker almindelig dansk inflationsmåling. Nettoprisindekset viser prisudviklingen efter et andet prisprincip. HICP sætter dansk prisudvikling i europæisk sammenhæng.

Afgrænsningen er ens for alle tre: de følger priserne på husstandenes forbrug her i landet, ikke prisudviklingen i hele økonomien. Priser på eksportvarer, virksomhedernes indkøb af råvarer og maskiner, offentligt forbrug og lønninger falder uden for. Indeksene kan derfor ikke måle, hvordan "priserne" i dansk økonomi samlet udvikler sig.

De officielle danske prisindeks til at følge prisudviklingen i Danmark er FPI, nettoprisindekset og HICP. FPI er det brede mål for dansk inflation. Nettoprisindekset er et dansk indeks med et andet prisbegreb. HICP er den EU-harmoniserede udgave.

Forbrugerprisindekset: det brede mål for dansk inflation

Forbrugerprisindekset (FPI) viser prisudviklingen for varer og tjenester, private husstande forbruger i Danmark. Det er normalt det indeks, der menes med dansk inflation: stigningen fra samme måned året før er inflationsraten. Indekset opgøres månedligt.

Varer og tjenester vægtes efter deres betydning i husstandenes forbrug. En prisændring i en varegruppe, der fylder meget i budgettet, slår derfor kraftigere igennem end en tilsvarende ændring i en lille gruppe.

I forbrugerprisindeksets vægtning indgår fødevarer med 15 pct., bolig med 25 pct., transport med 12 pct. samt fritid og kultur med 10 pct. Vægtene viser, hvor stor betydning de enkelte grupper har i indekset.

Danmarks Statistik oplyste 10. januar 2022, at det samlede forbrugerprisindeks i december 2021 steg 3,1 pct. i forhold til samme måned året før, efter en anden årsstigning måneden før. År-til-år-sammenligningen er den gængse måde at læse indekset på, fordi den tager højde for sæsonudsving.

Den er udgangspunktet, når man vil følge købekraften over tid. Man kan fx omregne et beløb fra et tidligere år til dagens prisniveau.

Indekset offentliggøres både som samlet tal og opdelt på undergrupper. Det viser, om prisstigningen kommer fra fødevarer, transport, boligudgifter eller andre grupper, i stedet for kun én overordnet inflationsrate.

Danmarks Statistik indsamler prisdata fra tusindvis af butikker og serviceydere hver måned. Prisdata vægtes efter varernes betydning i det gennemsnitlige forbrug.

Nettoprisindekset: samme forbrugsområde, andet prisbegreb

Nettoprisindekset er også et officielt dansk prisindeks fra Danmarks Statistik. Det belyser prisudviklingen for varer og tjenester, der indgår i danske husstandes forbrug på dansk område. Forbrugsområdet er det samme overordnede som forbrugerprisindeksets.

Forskellen er, at priserne opgøres efter et andet princip end i forbrugerprisindekset. De to indeks bygger derfor ikke på præcis samme prisbegreb.

Forbrugerprisindekset og nettoprisindekset kan derfor udvikle sig forskelligt for samme forbrugsområde. De kan ikke uden videre udskiftes med hinanden.

Når en aftale, en publikation eller en kilde henviser til "prisudviklingen", må man kontrollere, hvilket indeks der henvises til. Man må også afgøre, om der menes den prisudvikling, forbrugerne møder i butikker og hos serviceydere, eller den prisudvikling, nettoprisindekset beskriver.

Nettoprisindekset fungerer praktisk som supplement til forbrugerprisindekset: samme husholdningsforbrug, samme danske område, men et andet prisbegreb at læse udviklingen igennem.

HICP: dansk prisudvikling i EU-harmoniseret form

Det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres ligesom forbrugerprisindekset på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester. Det er den harmoniserede udgave af forbrugerprisstatistikken, hvor landene opgør indekset efter fælles retningslinjer.

Dermed kan dansk prisudvikling lægges side om side med prisudviklingen i andre EU-lande, uden at forskelle i nationale opgørelsesmetoder forvrænger sammenligningen.

For danske læsere betyder det, at HICP er indekset at bruge til sammenligning. Det gælder, når spørgsmålet er, hvordan dansk inflation ligger i forhold til inflationsniveauet i EU som helhed eller i et bestemt andet medlemsland.

Til at beskrive den prisudvikling, danske husstande møder i hverdagen, anvendes forbrugerprisindekset. Det bruges også til at følge købekraften over tid herhjemme.

Hvilket indeks skal man bruge – og til hvad?

De tre indeks har hver sin rolle. Forbrugerprisindekset er det centrale mål for dansk inflation og for, hvordan købekraften ændrer sig over tid. Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for husstandenes forbrug efter et andet prisprincip og bruges, når man vil se den prisudvikling, der følger af dette andet prisbegreb. HICP er det harmoniserede indeks, der gør dansk prisudvikling sammenlignelig med andre EU-lande.

Valget af indeks afhænger af formålet. Det kan være dansk inflationsmåling, et alternativt prisbegreb eller en international sammenligning.

Alle tre følger forbrugerpriserne for husstandenes forbrug her i landet – ikke hele økonomien. Nationalbanken beskriver forbrugerpriserne som et sammenfattende mål, der rummer prisudviklingen for flere tusinde varer og tjenester. Nationalbanken beskriver samtidig, at de danske forbrugerpriser gennem en længere årrække har udviklet sig stabilt.

Bag et enkelt indekstal ligger et bredt udsnit af de priser, danske husstande faktisk betaler. De er vægtet efter deres andel af forbruget.

Praktisk fremgangsmåde: Skal du følge dansk inflation eller omregne beløb over tid, brug forbrugerprisindekset. Skal du sammenligne dansk prisudvikling med udlandet inden for EU, brug HICP. Henviser en aftale eller en kilde udtrykkeligt til nettoprisindekset, skal du bruge nettoindeksets tal og ikke forbrugerprisindeksets – og omvendt.

Tjek altid, hvilket indeks der er tale om. Gør det, før tal sammenlignes på tværs af kilder.

De indeks, der følger prisudviklingen i Danmark, er FPI, nettoprisindekset og HICP. FPI måler dansk inflation. Nettoprisindekset måler samme forbrugsområde efter et andet prisbegreb. HICP måler dansk prisudvikling i EU-harmoniseret form.

Sammenligning af de tre officielle danske prisindeks

  • Forbrugerprisindekset (FPI)Centralt mål for dansk inflation. Bruges til at følge købekraft og omregne beløb over tid.
  • NettoprisindeksetSamme forbrugsområde som FPI, men med andet prisbegreb. Bruges som supplement til FPI.
  • HICP (EU-harmoniseret)Harmoniseret udgave til sammenligning med andre EU-lande. Bruges til internationale benchmarking.

Mere fra Prisudvikling