Hvilke officielle indeks følger prisudviklingen i Danmark?

Overblik: officielle danske prisindeks

Danmarks Statistik opgør to officielle danske prisindeks: forbrugerprisindekset og nettoprisindekset. Hertil kommer det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Alle tre belyser prisudviklingen for varer og tjenester i husholdningernes forbrug på dansk område. Forskellen ligger i prisbegrebet og i, hvad indekset er bygget til: forbrugerprisindekset til almindelig dansk inflationsmåling, nettoprisindekset til at vise prisudviklingen efter et andet prisprincip, og HICP til at sætte dansk prisudvikling i europæisk sammenhæng.

Afgrænsningen er ens for alle tre: De følger priserne på husholdningernes forbrug her i landet, ikke prisudviklingen i hele økonomien. Priser på eksportvarer, virksomhedernes indkøb af råvarer og maskiner, offentligt forbrug og lønninger falder uden for indeksene. De kan derfor ikke bruges som et samlet mål for, hvordan "priserne" i dansk økonomi udvikler sig.

Faktorer ved de officielle prisindeks

Forbrugerprisindekset: det brede mål for dansk inflation

Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, private husholdninger forbruger på dansk område. Det er det indeks, der normalt menes med dansk inflation: stigningen fra samme måned året før er inflationsraten. Indekset opgøres månedligt, og varer og tjenester vægtes efter deres betydning i husholdningernes forbrug. En prisændring i en varegruppe, der fylder meget i budgettet, slår derfor kraftigere igennem end en tilsvarende ændring i en lille gruppe.

Et eksempel: Danmarks Statistik oplyste 10. januar 2022, at det samlede forbrugerprisindeks i december 2021 steg 3,1 pct. i forhold til samme måned året før, efter en anden årsstigning måneden før. År-til-år-sammenligningen er den gængse måde at læse indekset på, fordi den tager højde for sæsonudsving. Den er udgangspunktet, når man vil følge købekraften over tid, fx ved at omregne et beløb fra et tidligere år til dagens prisniveau.

Indekset offentliggøres både som samlet tal og opdelt på undergrupper. Det gør det muligt at se, om prisstigningen kommer fra fødevarer, transport, boligudgifter eller andre grupper, i stedet for kun at se på én overordnet inflationsrate.

Historisk udvikling af forbrugerprisindeks i Danmark

Vigtigste forbrugsgrupper i forbrugerprisindekset

Nettoprisindekset: samme forbrugsområde, andet prisbegreb

Nettoprisindekset er også et officielt dansk prisindeks fra Danmarks Statistik. Det belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område – samme overordnede forbrugsområde som forbrugerprisindekset. Forskellen er, at priserne opgøres efter et andet princip end i forbrugerprisindekset. De to indeks bygger derfor ikke på præcis samme prisbegreb.

Forbrugerprisindekset og nettoprisindekset kan derfor udvikle sig forskelligt for det samme forbrugsområde og kan ikke uden videre udskiftes med hinanden. Når en aftale, en publikation eller en kilde henviser til "prisudviklingen", må man kontrollere, hvilket indeks der henvises til, og om der menes den prisudvikling, forbrugerne møder i butikker og hos serviceydere, eller den prisudvikling, nettoprisindekset beskriver.

Nettoprisindekset fungerer praktisk som supplement til forbrugerprisindekset: samme husholdningsforbrug, samme danske område, men et andet prisbegreb at læse udviklingen igennem.

HICP: dansk prisudvikling i EU-harmoniseret form

Det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres ligesom forbrugerprisindekset på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester. Det er den harmoniserede udgave af forbrugerprisstatistikken, hvor landene opgør indekset efter fælles retningslinjer. Dermed kan dansk prisudvikling lægges side om side med prisudviklingen i andre EU-lande, uden at forskelle i nationale opgørelsesmetoder forvrænger sammenligningen.

For danske læsere betyder det, at HICP er det indeks, man skal bruge, når spørgsmålet er, hvordan dansk inflation ligger i forhold til inflationsniveauet i EU som helhed eller i et bestemt andet medlemsland. Til at beskrive den prisudvikling, danske husstande møder i hverdagen, og til at følge købekraften over tid herhjemme anvendes forbrugerprisindekset.

Hvilket indeks skal man bruge – og til hvad?

De tre indeks har hver sin rolle. Forbrugerprisindekset er det centrale mål for dansk inflation og for, hvordan købekraften ændrer sig over tid. Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for husholdningernes forbrug efter et andet prisprincip og bruges, når man vil se den prisudvikling, der følger af dette andet prisbegreb. HICP er det harmoniserede indeks, der gør dansk prisudvikling sammenlignelig med andre EU-lande. Valget af indeks afhænger altså af, om formålet er dansk inflationsmåling, et alternativt prisbegreb eller en international sammenligning.

Alle tre følger forbrugerpriserne for husholdningernes forbrug på dansk område – ikke hele økonomien. Nationalbanken beskriver forbrugerpriserne som et sammenfattende mål, der rummer prisudviklingen for flere tusinde varer og tjenester. Bag et enkelt indekstal ligger et bredt udsnit af de priser, danske husstande faktisk betaler, vægtet efter deres andel af forbruget.

Praktisk fremgangsmåde: Skal du følge dansk inflation eller omregne beløb over tid, brug forbrugerprisindekset. Skal du sammenligne dansk prisudvikling med udlandet inden for EU, brug HICP. Henviser en aftale eller en kilde udtrykkeligt til nettoprisindekset, skal du bruge nettoindeksets tal og ikke forbrugerprisindeksets – og omvendt. Tjek altid, hvilket indeks der er tale om, før tal sammenlignes på tværs af kilder.

Sammenligning af de tre officielle danske prisindeks