Tendens i tal
Geografisk markedsafgrænsning med CVR og Danmarks Statistik
CVR-registret er det centrale virksomhedsregister og er offentligt tilgængeligt: alle kan søge i det og hente udtræk.
CVR og Danmarks Statistik som grundlag for geografisk markedsafgrænsning
CVR-registret er det centrale virksomhedsregister og er offentligt tilgængeligt: alle kan søge i det og hente udtræk. Hvert CVR-nummer identificerer en enkelt virksomhed i Danmark eller Grønland, og CVR-registret indeholder bl.a. navn, CVR-nummer og P-nummer på alle danske virksomheder. Registret kan derfor bruges til at bygge en liste over de aktører, der overhovedet kan indgå i en geografisk markedsafgrænsning.
Danmarks Statistik leverer den anden byggesten: aggregerede opgørelser, hvor antallet af firmaer fordeles på kommuner, og hvor firmaerne er fordelt ud fra hovedsædets/cvr-nummerets registreringsadresse. Hertil kommer statistikker om koncernrelationer og Erhvervsdemografi.
Tilsammen kan dataene besvare, hvor mange aktører inden for en given branche der er registreret i en kommune, hvordan populationen ændrer sig over tid, og hvilke aktører der reelt er uafhængige af hinanden. Dataene besvarer derimod ikke direkte, hvor kunderne køber, eller hvor produktion og salg faktisk foregår – det kræver, at man arbejder med P-numre, administrative enheder og koncernoplysninger oven på den kommunale fordeling.
CVR-nummeret: Identifikation, adresse og branche
Et CVR-nummer består af 8 unikke cifre og er virksomhedens entydige identifikation, sammenligneligt med et CPR-nummer for personer. Oprettelsen er gratis for en personligt ejet virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed, mens der for et selskab som et ApS betales et gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670 kr. Den unikke nøgle gør det muligt at koble virksomhedsoplysninger fra CVR med de aggregerede statistikker fra Danmarks Statistik uden at dobbeltregistrere aktører.
Til markedsafgrænsningen er det især fem oplysningstyper i CVR-registret, der bærer arbejdet: virksomhedens CVR-nummer, navn og adresse, virksomhedsform, branche (eventuelt bibranche) samt navn, adresse og titel på højtstående personer som stiftere eller kapitalejere. Branchekoden afgrænser populationen, virksomhedsformen afgør, hvilke enhedstyper der er sammenlignelige, og adressen giver den geografiske placering.
Adressen er samtidig den svageste af de fem, fordi den i registret er en registreringsadresse og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor virksomheden har aktivitet.
Fra CVR-adresse til kommunal markedsfordeling
Danmarks Statistiks opgørelse over firmaer på kommuner bygger på hovedsædets/cvr-nummerets registreringsadresse. Det giver en entydig og reproducerbar fordeling – hvert firma tælles ét sted – men skaber den såkaldte hovedsædefæld: en virksomhed med hovedkontor i én kommune og afdelinger, produktion eller butikker i andre kommuner optræder kun i hovedsædekommunen. En kommune kan derfor fremstå uden aktivitet i en branche, selvom der ligger lokal aktivitet der.
For at komme under hovedsædeniveauet må man trække på de enheder, der findes under CVR-nummeret. CVR-registret indeholder P-numre, som identificerer de enkelte enheder/lokaliteter under en virksomhed, og kapitalselskaber (ApS, A/S mv.) kan oprette, ændre og lukke administrative enheder (SE-numre) via løsningen Ændre virksomhed. Undtaget er K/S og P/S, som skal anvende blanket 40.001 ved oprettelse og blanket 40.003 ved ophør. Ved at tælle på P-nummer- eller SE-niveau frem for CVR-niveau får man afdækket lokal aktivitet, men man skal beslutte sig for, om analysens enhed er den juridiske virksomhed eller den fysiske lokalitet, fordi de to giver forskellige kommunefordelinger.
CVR-adresse vs. faktisk aktivitet: Hovedsædefælden og dens konsekvenser
- Hovedsædefælden (CVR-adresse)Virksomhed tæller kun én gang – i hovedsædekommunen – selvom den har afdelinger eller butikker andre steder.
- Faktisk aktivitet (via P-numre/SE-numre)Aktivitet kan spredes over flere kommuner – afdelinger, produktion og butikker vises separat.
Koncernkortet: Ejerskab på tværs af geografiske markeder
Statistikken Koncerner i Danmark har til formål at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv og giver dermed et grundlag for at gruppere juridiske enheder i økonomiske enheder. Uden den gruppering tæller man moderselskab og datterselskaber som selvstændige aktører i samme geografiske marked, og antallet af konkurrenter overvurderes.
Koncernrelationer krydser typisk kommunegrænser: et moderselskab kan være registreret i én kommune, mens datterselskaberne ligger i flere andre. En korrekt afgrænsning bør derfor indeholde et trin, hvor hvert datterselskab knyttes til sin koncern, hvorefter koncernen placeres geografisk efter de enheder, den faktisk driver i det pågældende område.
Ejeroplysninger i CVR-registret – navn, adresse og titel på personer, som regel højtstående som stiftere eller kapitalejere – kan bruges til at identificere ejerskab, hvor koncernstatistikken ikke slår til, fx ved mindre selskabsstrukturer.
Markedets dynamik med Erhvervsdemografi
Erhvervsdemografi er en årlig opgørelse af antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer samt antallet af fuldtidsbeskæftigede og omsætning. Den bruges som ramme om den population, CVR-udtrækket beskriver: en stigende eller faldende bestand af firmaer i en branche er kontekst for, om markedet er under opbygning eller afvikling, og fuldtidsbeskæftigede og omsætning giver et mål for, hvor meget økonomisk aktivitet der ligger bag et givet antal aktører.
Før statistikken bruges på kommuneniveau, skal den geografiske nedbrydning efterprøves i Danmarks Statistiks dokumentation for den enkelte tabel. Antallet af firmaer kan hentes fordelt på kommuner, men det er ikke noget, man kan forudsætte gælder for alle variable og alle år. Er den ønskede geografiske enhed ikke tilgængelig, må man i stedet bygge fordelingen på egne CVR-udtræk og bruge Erhvervsdemografi som kontroltotal på landsplan.
Nøgletal fra Danmarks Statistik om erhvervslivet i Danmark
- Antal reelt nye firmaer (årligt)
- Opdateret årligt i Erhvervsdemografi
- Antal reelt ophørte firmaer (årligt)
- Opdateret årligt i Erhvervsdemografi
- Fuldtidsbeskæftigede (total)
- Årligt opgjort i Erhvervsdemografi
- Omsætning (total, i mio. kr.)
- Årligt opgjort i Erhvervsdemografi
Praktisk afgrænsning: Fra dataudtræk til geografisk marked
- Afgræns branche og aktørtyper i CVR-registret via branche- og eventuelt bibranchekode kombineret med virksomhedsform, så personligt ejede virksomheder, kapitalselskaber og interessentskaber ikke blandes sammenløst. 2) Træk dataene ud – CVR-registret understøtter enkeltopslag, filtrerede søgninger og udtræk. 3) Map adresserne til kommuner og regioner, og vær eksplicit om, at det er registreringsadressen, der mappes.
- Håndtér koncerner ved hjælp af Koncerner i Danmark, så datterselskaber og hovedsæder ikke tælles som uafhængige aktører. 5) Tilføj P-numre og administrative enheder (SE-numre) der, hvor den lokale aktivitet er afgørende, og husk at K/S og P/S håndteres via blanket 40.001 og 40.003. 6) Valider billedet mod Danmarks Statistiks opgørelser: firmafordelingen på kommuner som kontrol på hovedsædeniveau og Erhvervsdemografi som kontrol på bestand, fuldtidsbeskæftigede og omsætning.
Ved effektvurderinger kan man trække på Danmarks Statistiks setup til den type opgaver, hvor der leveres CVR-numre for de virksomheder, der indgår – Danmarks Statistik har beskrevet, at de har et setup til effektvurdering baseret på mange erfaringer.
Praktisk afgrænsning af geografisk marked med CVR og Danmarks Statistik
- 1. Afgræns branche og aktørtyperBrug branchekoder og virksomhedsformer i CVR-registret til at skelne mellem personligt ejede virksomheder, kapitalselskaber og interessentskaber.
- 2. Træk data ud fra CVR-registretBrug filtrerede søgninger eller udtræk via CVR-registret på virksomhedsniveau (CVR-nummer) for at oprette en liste over aktører.
- 3. Mapp adresser til kommunerKobler registreringsadresser fra CVR til kommuner – husk at det er registreringsadresse, ikke aktivitetsadresse.
- 4. Håndtér koncernerBrug Danmarks Statistiks 'Koncerner i Danmark'-statistik til at gruppere datterselskaber under moderselskaber og undgå dobbeltteling.
- 5. Inkluder P-numre og SE-numreTilføj P-numre og administrative enheder (SE-numre) for at afdække lokal aktivitet, især hvis det er relevant for markedsafgrænsningen.
- 6. Valider mod Danmarks Statistiks dataSammenlign resultatet med Danmarks Statistiks kommunale firmafordeling og Erhvervsdemografi for kontrol af bestand, beskæftigelse og omsætning.
Forbehold: Adgang, dækning og datakvalitet
CVR-registret er offentligt tilgængeligt og CVR-nummeret unikt, og reglerne om registret findes i CVR-loven. Adgangen er derfor ikke en barriere i sig selv; begrænsningerne ligger i indholdet.
Adressebeskyttelse følger ikke automatisk med. Har en privatborger adressebeskyttelse, er det ikke en selvfølge, at den medfølger i CVR-registret. Er adressebeskyttelse afgørende, må der henvendes til Erhvervsstyrelsen, der i enkelte tilfælde vælger at godkende udeladelse af oplysninger, hvis der er en god grund til det. Konsekvensen for markedsafgrænsningen er, at enkelte aktører kan optræde med ufuldstændige person- og adresseoplysninger.
Registreringsadresse er ikke det samme som aktivitetsadresse. Den kommunale fordeling hos Danmarks Statistik bygger på hovedsædets/cvr-nummerets registreringsadresse, og en virksomheds faktiske aktivitet i en anden kommune fremgår derfor ikke af den fordeling – den skal hentes via P-numre og administrative enheder. Udenlandske virksomheder, der ønsker at levere varer og ydelser i Danmark, kan registreres via blanket 40110 (Virksomhedsregistrering), og sådanne registreringer skal medtages bevidst eller udelades bevidst, før populationen betragtes som dækkende.
Fordeler og ulemper ved at bruge CVR-registret til markedsafgrænsning
- Pro: Offentlig tilgængelighedCVR-registret er gratis og offentligt tilgængeligt for alle.
- Pro: Unikt CVR-nummerGiver entydig identifikation af virksomheder, hvilket gør sammenligning og aggregering nemt.
- Con: Registreringsadresse ≠ aktivitetsadresseEn virksomhed kan have hovedkontor i en kommune, men aktivitet i en anden – dette skjules i standardfordeling.
- Con: Adressebeskyttelse kan føre til manglende oplysningerPrivatpersoner med adressebeskyttelse kan optræde med ufuldstændige oplysninger i registret.